Tanker om nyt job - Styrk din personlige gennemslagskraft
På denne intensive – og sjove – heldags workshop får du en række konkrete, effektive værktøjer, metoder og indsigter, der kan hjælpe dig til at blive den bedste version af dig selv, når du søger nyt job.
Udbytte for deltagerne:
- Lær at styrke din personlige gennemslagskraft i alle situationer
- Få indsigt i dine egne kommunikationsmæssige udviklingsområder
- Sådan anvender du bedst dit kropssprog og stemme til at flytte mennesker
- Få konkrete værktøjer til at kommunikere effektivt og sikkert til jobsamtalen
- Modtag praktisk træning i og metoder til at brænde ikke mindst i skarpe situationer
Kursets indhold:
Kommunikation er magt! Den der kommunikerer bedst – og har den stærkeste, personlige gennemslagskraft – vinder ofte: Kunden, ordren, forfremmelsen eller det nye job.
På dette kursus får du en række effektive værktøjer, der gør dig til en endnu bedre kommunikator – ikke mindst i forhold til samtalen om dit nye job. På kurset ser vi nærmere på, hvorfor de første 20 sekunder af en jobsamtale ofte er afgørende for, om du får jobbet. Du får effektive virkemidler til forvandle din nervøsitet til en styrke og masser af gode, praktiske råd om, hvordan du via et hensigtsmæssigt kropssprog, stemme, nærvær og fortælling om dig selv skaber de bedste forudsætninger for at lande drømmejobbet.
Program:
Kl. 09.00: Start på kurset
Kl. 12.00: Frokost
Kl. 14.30: Kaffe og kage
Kl. 16.00: Afrunding og tak for i dag
Om underviser:
Kurset gennemføres af kommunikationsekspert Jesper Klit, der har specialiseret sig i at hjælpe dygtige medarbejdere med at blive effektive kommunikatører og blandt andet er forfatter til bogen ”Personlig Gennemslagskraft” og den helt nyligt udkomne ”Kunsten at kommunikere” fra 2026.
Anden info:
Dit navn og mailadresse bliver videregivet til underviseren, alene til brug for undervisers afvikling af arrangementet.
Du kan til enhver tid gøre indsigelse i forhold til videregivelse af dine personoplysninger. Dette kan du gøre ved at sende en mail til clu-gdpr@finansforbundet.dk med angivelse af navnet på arrangementet, hvorefter du vil blive frameldt.
Er du ledig:
Hvis du er ledig og skal registrere din kursustilmelding hos din A-kasse, skal du skrive, at kurset er arrangeret af dit fagforbund ”Finansforbundet”, da du har mulighed for at deltage i uddannelse på op til 2 uger arrangeret af Finansforbundet. Der er 1 lektion på dagen, og kurset er et lukket kursus. Gå ind på A&Til’s tast selv service med MitID og registrer din deltagelse.
Kontakt
Afmeld ?
Du er nu afmeldt arrangementet
Er du klar til dit næste arrangement?
Finansforbundets app giver dig hurtigt overblik over dine arrangementer og gør det let at tjekke ind med det digitale medlemskort.
Download appen i dag
App Store
Google Play