Menu luk

Stemmeret – Tag ordet, fyld rummet og bliv hørt

Tidspunkt
25. feb. 2026, 17.00 - 18.30
Format
Gå-hjem-møde
Afholdelsessted
Finansforbundet
Applebys Plads 5
1411 København K
Tilmeldingsfrist
23. februar 2026
Pris
Gratis
Målgruppe
Alle medlemmer
Åben

Glæd dig til denne inspirerende aften, hvor Christel Ladegaard vil dele erfaringer fra sin bestsellerbog Stemmeret – tag ordet, fyld rummet og bliv hørt, og hjælpe dig til at bruge din stemme med mere selvtillid og mindre selvkritik - både i mødelokalet og i livet generelt.

Du er måske kommet hjem fra et møde og har tænkt: “Jeg havde jo noget at sige. Hvorfor sagde jeg det ikke?”

Du kendte svaret. Du havde en pointe. Men du sagde det ikke højt. Måske fordi du ikke ville virke dominerende. Måske fordi du ventede på en bedre anledning. Måske fordi du stadig har det lidt anstrengt med at tage ordet.

Det får du med dig

  • Redskaber til at præsentere med selvtillid – uden at spille en rolle.
  • Konkrete teknikker inspireret af skuespillere, jagerpiloter og topchefer til at præsentere med ro og gennemslagskraft.
  • Metoder til at dæmpe din indre dommer og styrke din egen stemme.
  • Og en masse konkrete værktøjer til at forberede dig, så dine modtagere undgår at spilde deres tid.

Christels foredrag handler ikke om at råbe højest eller tage styringen med hård hånd – men om, hvordan du lærer at tage din stemme alvorligt og hvordan vi kan løfte hinanden, så stemmer ikke forsvinder, men forstærkes. 

Program 
Kl. 16.00-17.00 Velkomst og netværk 
Kl. 17.00-18.30 Oplæg med Christel Ladegaard
Kl. 18.30 Tak for i aften!

Oplægsholderen
Christel Ladegaard er en af Danmarks mest erfarne eksperter i formidling. I mere end et årti har hun hjulpet og trænet nogle af Danmarks største virksomheder med dokumenterbare resultater– og hun har stået på de største scener som rådgiver og speaker coach. 

Hun er forfatter til bestselleren Stemmeret og medejer af EPO, hvor hun gennem 14 år har gjort ledere og specialister skarpere, modigere og mere overbevisende i deres kommunikation.

Registrering ved ankomst
Ved udvalgte arrangementer i Finansforbundet registrer vi vores medlemmers deltagelse.

Det gør vi for at sikre at vores tilbud bliver brugt af vores medlemmer, og for at sikre de bedste tilbud til vores medlemmer. 

Du skal derfor hente Finansforbundets App, hvor der er et digitalt medlemskort (med QR-koden), der skal bruges ved registrering. I app’en finder du også information om alle de arrangementer, som du er tilmeldt. 

Download app’en i App Store eller GooglePlay og login med MitID.


Christel Ladegaard

Kontakt

Center for læring og udvikling

Afmeld ?

Du er nu afmeldt arrangementet

Hvis du har betalt for arrangementet, får du beløbet tilbagebetalt.
Arrangementet vil ikke længere fremgå på din liste i Mit forbund

Er du klar til dit næste arrangement?

Finansforbundets app giver dig hurtigt overblik over dine arrangementer og gør det let at tjekke ind med det digitale medlemskort.

Download appen i dag

Embedded QR code

App Store

Embedded QR code

Google Play

mange forskellige mobiltelefoner ved siden af hinanden