Menu luk

Sæt en stopper for spændingssmerter med online-yoga - 6 lektioner - også for ikke-medlemmer

Tidspunkt
4. maj 2021, 16.15 - 17.15
Format
Online
Afholdelsessted
Online
tilmeldingsfrist
20. april 2021
Pris
Gratis
Venteliste
0 4

Få seks lektioner yoga, og opnå en god forståelse for kroppens holdning - og holdningsændring. Vi laver nemme øvelser, der fjerner spændinger i nakke, skuldre og lænd, og som du kan udføre på arbejdspladsen som pauseøvelser. Og så får du en grundig indføring i en af grundpillerne ved yoga - nemlig Solhilsen.

De seks yoga-lektioner giver dig:

  • en god forståelse for holdning/kroppen - og holdningsændring
  • nemme strækøvelser med fokus på nakke, skuldre og lænd, som du kan bruge på job og hjemme
  • en grundig indføring i at lave Solhilsen

Mange har nu arbejdet hjemme i et års tid. Det kan mærkes i kroppen, og måske oplever du tit smerter i lænd, skuldre og nakke. De smerter kommer ofte af dårlige arbejdsstillinger og manglende bevægelse i arbejdstiden, uanset om du arbejder hjemme eller er fysisk til stede på din arbejdsplads. Derfor koncentrerer vi os om netop de fokusområder. På holdet bruges der øvelser, som du kan udføre siddende på en stol, og derfor er det ganske ligetil at komme i gang.

Program og datoer:

Uge 1 - Fokus på nakke og skuldre og en indføring i solhilsen

Uge 2 - Videreudvikling af solhilsen og fokus på lænd

Uge 3 - Fleksibel rygsøjle, masser af tvist - mere teknik på solhilsen

Uge 4 - Styrke omkring hofte og den Store Psoas muskel

Uge 5 - Holdning - styrke og balance af hele kroppen

Uge 6 – Vi kan nu udføre solhilsen fem gange i træk med styrke teknik og god forståelse for bevægelse i hele kroppen

Datoer:

4. maj
11. maj
18. maj
25. maj
1. juni
8. juni

Alle lektioner foregår online og begynder kl. 16.15 og slutter kl. 17.15.

Når du har tilmeldt dig dag 1, den 4. maj, er du automatisk tilmeldt alle de andre dage.

Vær klar med en yogamåtte, gene en pude, tæppe og en flaske vand.

Underviser:

Simone Lone Okholm har været uddannet yogainstruktør siden 2011 og underviser i dag yoga i en række virksomheder.

Simone Lone har bygget Senses op, som er et stort Yogacenter på Vesterbro. Hun laver retreats, hvor hun kombinerer yoga & saunagus.

Platform:

Vi bruger platformen Team Live Event til afviklingen af webinaret.

Linket til Yoga

Du vil modtage links til alle seks lektioner et par dage inden din første lektion.

Hvis du er forhindret i at deltage på en af dagene, kan du ikke efterfølgende se lektionen.

Finansforbundet mailer linket et par dage før lektionen. Vi anbefaler at du afprøver linket 10-15 min. før, så du kan teste din forbindelse. Det er en god idé at lukke ned for andre programmer såsom mail, chat, Facebook under webinaret, så får du den bedste oplevelse.

Vi gør opmærksom på, at navn- og mailoplysninger på alle tilmeldte til webinaret vil blive videregivet til underviser og kursusudbyder til brug for afvikling af arrangementet. Vi deler ikke dine oplysninger med de øvrige kursusdeltagere.

Ikke-medlem

Er du ikke medlem af Finansforbundet kan du godt tilmelde dig webinaret, ved at sende en mail til arrangementer@finansforbundet.dk, med fulde navn, telefon, e-mail og arbejdsplads. Efter webinaret kontakter vi dig omkring dine muligheder som medlem af Finansforbundet.

 


Simone Lone Okholm

 

Kontakt kursusadministrator

Afmeld ?

Du er nu afmeldt arrangementet

Hvis du har betalt for arrangementet, får du beløbet tilbagebetalt.
Arrangementet vil ikke længere fremgå på din liste i Mit forbund