Menu luk

Sådan sikrer vi inklusion og LGBT+ fokus i finanssektoren - også for ikke-medlemmer

Tidspunkt
1. sep 2021, 15.30 - 17.30
Format
Webinar
Afholdelsessted
Webinar
tilmeldingsfrist
30. august 2021
Pris
Gratis
Målgruppe
Alle medlemmer, Ikke-medlemmer
Åben
0 1

Den finansielle sektor er blandt sponsorerne af årets LGBT+ event Copenhagen 2021. Men hvordan sikrer vi inkluderende arbejdspladser året rundt, og også når konfettien har lagt sig? Det tager Finansforbundets næstformand Steen Lund Olsen, Danske Banks marketings- og kommunikationsdirektør Kim Larsen og Danske Banks senior IT-specialist Ninna Køhrsen en vigtig snak om.

Ved at deltage i arrangementet bliver du klogere på

  • Danske Banks og Finansforbundets baggrund og bevæggrunde for at sponsorere LGBT+ events som Wordpride og Eurogames
  • Danske Banks implementering af en ny, global instruks for at støtte transkønnede kollegaer samt kollegaer, der går igennem en transition på arbejdspladsen
  • Hvordan og hvorfor man bør arbejde med at skabe inkluderende arbejdspladser

Program

15.30 – 15.40 Steen Lund Olsen, næstformand i Finansforbundet, byder velkommen og fortæller om Finansforbundet som community sponsor for Copenhagen 2021 WorldPride og Euro Games

15.40 – 16.00 Kim Larsen, kommunikations- og marketingdirektør i Danske Bank, fortæller om baggrunden for Danske Bank som hovedsponsor for Copenhagen 2021 WorldPride og Euro Games

16.00 – 16.15 Spørgsmål

16.15 – 16.25 Steen Lund Olsen fra Finansforbundet: Derfor skal vi skal arbejde for LGBT+ agendaen på alle årets dage

16.25 – 16.45 Kim Larsen fra Danske Bank: Sådan sikrer vi bedre inklusion af transpersoner

16.45 – 17.15 Ninna Køhrsen fra Danske Bank deler sin personlige historie

17.15 – 17.30 Spørgsmål

Oplægsholdere

Steen Lund Olsen, næstformand i Finansforbundet

Kim Larsen, kommunikations- og marketingdirektør i Danske Bank

Ninna Køhrsen, senior IT-specialist i Danske Bank

Platform:

Vi bruger platformen Team Live Event til afviklingen af webinaret.

Finansforbundet sender linket et par dage før til den mailadresse, som du har valgt, at vi skal kontakte dig på.

Tilgå linket 10-15 min. før, så du kan teste din forbindelse. Det er en god idé at lukke ned for andre programmer såsom mail, chat, Facebook under webinaret, så får du den bedste oplevelse.

Vi gør opmærksom på, at navn- og mailoplysninger på alle tilmeldte til webinaret vil blive videregivet til underviser og kursusudbyder til brug for afvikling af arrangementet. Vi deler ikke dine oplysninger med de øvrige kursusdeltagere.

Ikke-medlem

Er du ikke medlem af Finansforbundet kan du godt tilmelde dig webinaret, ved at sende en mail til arrangementer@finansforbundet.dk, med fulde navn, telefon, e-mail og arbejdsplads. Efter webinaret kontakter vi dig omkring dine muligheder som medlem af Finansforbundet.

Kontakt kursusadministrator

Afmeld ?

Du er nu afmeldt arrangementet

Hvis du har betalt for arrangementet, får du beløbet tilbagebetalt.
Arrangementet vil ikke længere fremgå på din liste i Mit forbund