Menu luk

Sådan hjælper du dine kollegaer med at fremme trivsel og tackle stress

Tidspunkt
22. nov 2021 - 23. nov 2021
Format
Kursusforløb
Afholdelsessted
Kobæk Strand
Kobækvej 85
4230 Skælskør
tilmeldingsfrist
22. november 2021
Pris
Gratis
Kun for
Alle tillidsvalgte i Finansforbundet
Åben
2 2

Det du skal vide om arbejdet med at fremme trivsel og forebygge mistrivsel og stress hos dine kollegaer!

Vi har stadig ikke knækket koden når det handler om at undgå mistrivsel og stress på danske arbejdspladser. Der er nemlig desværre stadig mange medarbejdere som oplever, at deres trivsel bliver presset i en travl og uforudsigelig hverdag og for nogle resulterer det i mistrivsel og stresssygemelding.

Dato
Uddannelsen afvikles over 2 moduler og afvikles som et mix af fysisk tilstedeværelse og praksislæring mellem modulerne. Modulernes indhold tilrettelægges ift. den aktuelle situation og jeres behov og ønsker.

  • Modul 1 den 22. november 2021 kl. 10.00 – 23. november 2021 kl. 15.30 på Kobæk Strand
  • Modul 2 den 8. februar 2022 kl. 17.30 - 9. februar 2022 kl. 15.30 på Kobæk Strand

Når du tilmelder dig modul 1 er du automatisk tilmeldt hele uddannelsesforløbet.   

Indhold
Vi tænker, at der er brug for, at vi holder op med kun at fokusere på individets balance, handlinger og ansvar og i stedet begynder at se på helheder. Se på arbejdspladsens kultur, ledernes ansvar, fællesskabet og de tillidsvalgtes bidrag til trivselsarbejdet. På kurset arbejder vi derfor ud fra det afsæt, at ansvaret for trivsel er fælles. Der er forskelligt ansvar alt efter hvilket niveau i virksomheden man befinder sig på. Det samme gælder for handlemuligheder og barrierer.

Vi vil tage afsæt i det som er på spil i det moderne arbejdsliv, hvor værdiskabelse og kunden er i fokus. Vi sætter fokus på, hvad du som TR kan gøre for at bidrage til øget trivsel og dermed forebygge og håndtere mistrivsel og stress.

Vi vil præsentere mistrivsel og stress som en proces, hvor den enkelte medarbejder og teams kan bevæge sig igennem en række faser fra trivsel til stress, og vi ser på, hvilke faktorer i arbejdet, der øger stress og hvilke, der øger trivsel. Vi vil også præsentere en række redskaber som hjælper jer til at spotte mistrivsel og stress hos dine kollegaer og hjælpe dem til at få hjælp.

Vi arbejder selvfølgelig også med hvordan I kan passe på jer selv, så I bedre kan passe på de andre. 

Det kan du forvente:

  • Viden om hvad forskningen siger om trivsel, mistrivsel og stress  
  • Kendskab til faserne fra trivsel til stress – og hvordan man spotter kollegaer i mistrivsel
  • Konkrete redskaber til at skabe robust trivsel på arbejdspladsen
  • Indsigt i og redskaber til at forbedre samarbejdet mellem TR og ledelse

Undervisere
Birgit Kjeldsen er ansat som trivselskonsulent i Finansforbundet. Birgit er erfaren stressvejleder, coach og proceskonsulent. Hun har igennem mange år undervist ledere og tillidsrepræsentanter i forebyggelse og håndtering af mistrivsel og stress.

Camilla Wollny-Jensen er ansat som proceskonsulent og teamkoordinator i teamet for uddannelse for tillidsvalgte. Camilla har mange års erfaring med at udvikle uddannelser målrettet rollen som tillidsvalgt i Finansforbundet.

 

Til brug for udarbejdelse af netværksgrupper samt løbende kommunikation mellem deltagerne udarbejdes en deltagerliste med navn, mailadresse og arbejdsgiver, som sendes til alle deltagere. Navn- og mailoplysninger på alle tilmeldte vil desuden blive videregivet til underviser, kursusudbyder og konferencested til brug for deres afvikling af arrangementet.

Dit navn, stilling, e-mail og virksomhed kan blive videregivet til underviser og konferencested, alene til brug for deres afvikling af arrangementet. Du kan til enhver tid gøre indsigelse i forhold til videregivelse af dine personoplysninger. Dette kan du gøre ved at sende en mail til clu-gdpr@finansforbundet.dk med angivelse af navnet på arrangementet.

Kontakt proceskonsulent og administrator

Camilla Striib Wollny-Jensen

Afmeld ?

Du er nu afmeldt arrangementet

Hvis du har betalt for arrangementet, får du beløbet tilbagebetalt.
Arrangementet vil ikke længere fremgå på din liste i Mit forbund