Menu luk

Sådan får du succes med distancearbejde

Tidspunkt
20. sep 2021, 16.30 - 18.00
Format
Webinar
Afholdelsessted
Webinar
tilmeldingsfrist
10. september 2021
Pris
Gratis
Målgruppe
Ledere
Åben
2 0

På webinaret får du inspiration til at styrke relationer og bygge arbejdsfællesskaber, så du undgår faldgruberne og udnytter fordelene i distanceledelse.

Du vil få svar på disse spørgsmål

  • Hvad er fordelene og ulemperne ved ledelse på distancen?
  • Hvad sker der typisk, når samvær afløses af virtuel kommunikation?
  • Hvordan balancerer du ledelse og styring i forhold til tilstedeværelse og tilgængelighed?
  • Hvordan sikrer du et højt tillidsniveau i virtuelle relationer?

Du får indsigt i de psykologiske mekanismer, der bringes i spil, når fysisk samvær helt eller delvist afløses af virtuelle samarbejdsformer. På den baggrund bliver du præsenteret for nogle enkle tips og tricks, som du her og nu kan anvende i din ledelse på distancen.

Derudover bliver du introduceret til et par enkle værktøjer, der sikrer nærvær og fællesskab i den fleksible arbejdsform. Det drejer sig om værktøjerne ’Kompas til navigering i distanceledelse’ samt ’Guide til pilotering af virtuelle arbejdsfællesskaber’.

Webinaret afvikles med korte indlæg og tid til spørgsmål via chatten. Derudover vil der midtvejs være debat og erfaringsudveksling i breakout-rooms.

Forberedelse

Inden workshoppen modtager du inspirationsmateriale, der kan optimere dit udbytte af webinaret. Du kan med fordel gennemse materialet inden webinaret.

Platform

Webinaret foregår på WebEx og der vil være debat i breakout-rooms.

Finansforbundet sender linket et par dage før til den mailadresse, som du har valgt, at vi skal kontakte dig på.

Tilgå linket 10-15 min. før, så du kan teste din forbindelse. Det er en god idé at lukke ned for andre programmer såsom mail, chat, Facebook under webinaret, så får du den bedste oplevelse.

Oplægsholder

Lars Pedersen fra Pitstop Management er oplægsholder på webinaret. Lars har arbejdet med distanceledelse og virtuelt samarbejde siden 2014 og tilbyder rådgivning, foredrag og undervisning inden for området. Han er desuden forfatter til bogen

”Er der en leder til stede?”, og i 2020 udgav han bogen ”Samarbejde - hver for sig”.

Vi gør opmærksom på, at navn- og mailoplysninger på alle tilmeldte til webinaret vil blive videregivet til underviser og kursusudbyder til brug for afvikling af arrangementet. Vi deler ikke dine oplysninger med de øvrige kursusdeltagere.

 


Lars Pedersen

 

Kontakt kursusadministrator

Afmeld ?

Du er nu afmeldt arrangementet

Hvis du har betalt for arrangementet, får du beløbet tilbagebetalt.
Arrangementet vil ikke længere fremgå på din liste i Mit forbund