Netværksmøde 1 i ESG-netværket 2025
Vær med til at danne netværksgruppen ESG
I 2024 har vi afholdt en række inspirerende netværksmøder inden for ESG. Medlemmerne har drøftet rapportering, CSRD, bæredygtighedsregnskaber og meget mere.
Der var stor interesse for netværksmøderne, men ESG i den finansielle sektor er også en kompleks størrelse, hvorfor vi har besluttet at starte forfra med netværket, og du kan nu være med til at danne netværket på ny.
Dyk ned i forskellige grene af ESG
Har du beskæftiget dig med ESG i længere tid? Er du helt ny inden for feltet, og har du måske flere ESG-kasketter på til hverdag?
Der kan være stor forskel på, hvordan du arbejder med ESG-området afhængig af, om du sidder i en stor bank, en mindre sparekasse eller et tredje sted i den finansielle sektor. Det samme gælder din arbejdsområder.
Derfor har vi besluttet at dele netværket op, så drøftelserne, oplæg og erfaringsudvekslingerne matcher bedre, hvor du sidder til hverdag.
Til netværksmødet d. 18. marts vil vi begynde dagen sammen og senere bryde ud i mindre grupper, hvor vi sammen identificerer, hvad de forskellige grupper skal beskæftige sig med. Det kunne være "Erfaren i ESG", "Ny i ESG", "Rapportering", "Transformation" osv.
Det er dig, som deltager i netværksmødet, som beslutter, hvordan vi skærer netværket.
Så har du lyst og mod på at danne ESG-netværket anno 2025, så glæder vi os til at byde dig velkommen.
Læs mere om det nuværende netværkssetup her.
Vi glæder os til at byde dig velkommen.
Kontakt
Afmeld ?
Du er nu afmeldt arrangementet