Menu luk

Netværk for erfarne ledere - København

Tidspunkt
23. nov 2021, 9.00 - 15.00
Format
Netværksmøde
Afholdelsessted
Finansforbundet
Applebys Plads 5
1411 København K
tilmeldingsfrist
7. november 2021
Pris
1.500,00 kr.
Målgruppe
Ledere
Åben
2 3

Et netværk for dig, som erfaren leder med mere end 4 års ledelsesanciennitet, der gerne vil styrke dine kompetencer, udfordres på dine forestillinger om ledelse og få sparring på aktuelle ledelsesudfordringer med andre ledere fra Finansforbundet.

Finansforbundets ledernetværk for erfarne ledere er et tilbud til dig, der vil styrke dine kompetencer, få sparring på aktuelle ledelsesudfordringer og inspiration fra andre ledere fra sektoren på tværs af virksomhederne.

Det er en eksplicit ambition at skubbe til ledernes forestillinger om at være ledere og udfordre dem ift. deres tilgang til ledelse i et eksklusivt forum for erfaringsudveksling og sparring på tilgange til ledelse.

Temaerne relateres altid til ledernes egen virkelighed og de udfordringer, som hver enkelt arbejder med.

Form og forløb
Netværket består af 5 moduler, som faciliteres af ekstern konsulent Torsten Laursen med en kombination af fastlagte temaer, og temaer som deltagerne selv beslutter:

  • 23. november 2021 kl. 9-15 - Modul 1: Kick off - og ”styret held”
    Om at udvikle sig som leder via netværk.
    På første netværksmøde skaber vi den grundlæggende fortrolighed, afstemmer commitment til deltagelsen og taler om relevante ledelsestemaer, vi kan dykke ned i på kommende møder.
    Desuden får vi besøg af en gæst, der kører mini workshop om ”styret held – hvordan bliver du en mere heldig leder?”
  • 13. januar 2022 - Modul 2: Din berettigelse som leder (4 timer)
    På dette modul ser vi på hvad det er du vil opnå som leder – hvilken forskel du vil gøre som leder – og hvorfor det er lige dig – der står på broen
  • 4. marts 2022 - Modul 3: Mentalt parat til fremtiden ( 4 timer)
    På dette modul ser vi på fremtidige trends og usikkerheder, så du og dine lederkollegaer bliver mere mentalt parate til at håndtere fremtidens udfordringer.
  • 19. april 2022 - Modul 4: Netværket sætter temaet (3 timer)
    På dette modul har netværket igen selv sat temaet. Vi tester denne gang at køre et netværksmøde online, så I kan få en fornemmelse af, om det skal indgå som et element i jeres fremtidige netværk
  • 7. juni 2022 - Modul 5: Netværket sætter temaet – og videre herfra (4 timer)
    På dette modul har netværket igen selv sat temaet. Desuden aftales hvordan netværkets selv kan arbejde videre.

Herefter hjælpes I som gruppe videre som selvorganiseret netværk - det er nemlig vores ambition, at I holder fast i hinanden.

Det første modul afholdes i Finansforbundet, og vi opfordrer til, at de efterfølgende fire sessioner afholdes i deltagernes virksomhed.

Netværket har plads til 20 aktive og engagerede erfarne ledere (med mere end 4 års erfaring som leder), så der er både mulighed for at få et bredt netværk og finde nogen, man klikker særlig godt med.

Om underviser og facilitator:
Torsten Laursen fra Qant underviser og faciliterer i netværket. Torsten har lang erfaring med ledertræning, facilitering af netværk og som leder på flere niveauer. Han har som virksomhedsrådgiver arbejdet med ledelses- og forretningsudvikling i en lang række offentlige og private organisationer.

Kontakt konsulent

Afmeld ?

Du er nu afmeldt arrangementet

Hvis du har betalt for arrangementet, får du beløbet tilbagebetalt.
Arrangementet vil ikke længere fremgå på din liste i Mit forbund