Menu luk

Mod i ledelse – træn din evne til at stå stærkt i svære og vigtige situationer (modul 1 af 2)

Tidspunkt
6. okt. 2026, 9.00 - 16.00
10. nov. 2026, 9.00 - 13.30
Format
1-dags kursus
Afholdelsessted
Finansforbundet
Applebys Plads 5
1411 København K
Tilmeldingsfrist
3. september 2026
Pris
750,00 kr.
Målgruppe
Ledere
Åben

Har du siddet i et møde og vidst, at nogen tog fejl – men valgt at lade det glide? Eller givet feedback, der var blødere end den burde have været? De fleste ledere genkender det. Og de fleste ved, det koster – på kulturen, på resultaterne og på dem selv. Få konkrete redskaber og reel træning i at handle med mod, når noget er vigtigt.

Når ledelse kræver mod
Langt de fleste ledere havner jævnligt i situationer, der kræver mere end faglig viden – de kræver mod. Mod til at være direkte, mod til at sætte grænser og mod til at fastholde dig selv, når presset stiger. På dette forløb får du både teori og reel træning i en tryg ramme med andre ledere fra finanssektoren. Din evne til at stå stærkt i svære og vigtige situationer afgør nemlig din indflydelse som leder.

Dit udbytte

  • Få værdifuld indsigt i din hjernes helt naturlige forhold til situationer med pres og de to mentale systemer Chimp og Champ.
  • Få indblik i, hvornår du taber modet – og hvorfor.
  • Få kraftfulde redskaber til at finde og træne dit mod.
  • Øv de svære situationer med professionelle skuespillere – og mærk forskellen allerede den første dag

Varm og Vis – slår Kold og Kynisk

På dette forløb underviser Christian Engell dig i nyeste viden om, hvad der gør forskellen for, at du som leder at kan præstere bedre under pres. Du vil lære at forstå og navigere i ”ubehag” og præstationspres. Du bliver undervist i redskaber til at udvikle mental styrke, tackle ubehag, holde fast i sig selv, træde i karakter, og forløse dit præstationspotentiale, selv når der er tvivl.

Du vil samtidig blive eksponeret for træning i realistiske situationer med pres, hvor du sammen med professionelle skuespillere kan øve dig på netop de situationer der er relevante for dig. En helt unik og nyudviklet undervisningsmetode, der løfter din læring markant. 

Du forlader dette program med konkrete erfaringer, ikke bare teorier. Og med et personligt kompas for, hvad dit mod som leder kræver i praksis.

Undervisningen vil tage udgangspunkt i de tre bøger: Ubehag – en nyt syn på præstation, Ukold – et nyt syn på præstationsledelse, Uselvisk – et nyt syn på præstationskulturer

Dato og tidspunkt

6. oktober kl. 9.00 – 16.00
Denne dag er organiseret en træningslejr, hvor du som leder med ny teori og indsigt i hånden bliver stillet i relevante og realistiske situationer, hvor du kan træne dit mod og afprøve andre tilgange i dit lederskab. Fokus er hele tiden situationer med noget vigtigt på spil.

10. november kl. 9.00 – 13.30
Denne dag er opfølgning, hvor du møder op med dine egne erfaringer fra hverdagen og med afprøvede fokusområder i hukommelsen. Sammen udforsker vi, hvad der er lykkedes, hvad der krævede mere mod – og vi afslutter med udvikling af dit personlige kompas for mod i ledelse fremover.

Når du tilmelder dig modul 1 bliver du automatisk tilmeldt modul 2. Skulle du blive forhindret i at deltage en af dagene, ændrer det ikke på deltagerprisen.

Om underviser

Christian Louring Engell er founder og partner i konsulentfirmaet doubleyou og har brugt de seneste 20 år på at arbejde med og udvikle menneskelig performance – først i elitesporten, siden i erhvervslivet. Med en kandidatgrad og en europæisk mastergrad i sportspsykologi har han trænet og coachet topatleter som Kasper Schmeichel, Frederik Løchte Nielsen og William Kvist, og han har udviklet lederprogrammer for landstrænere og sportschefer under Team Danmark, DBU m.fl.

I de seneste år har Christian i stigende grad arbejdet med leder- og organisationsudvikling i erhvervslivet, herunder flere individuelle lederprogrammer i finanssektoren og kender de særlige krav og pres, der følger med lederskab i denne branche. Christian var oplægsholder på Finansforbundets lederkonference i 2025.

Senest har han selv fået værdifuld erfaring som leder og administrerende direktør i fodboldklubben B.93

Betaling

Ønsker du, at fakturaen udstedes til din arbejdsgiver, bedes du oplyse os om det enten ved tilmelding eller ved at sende en mail til nedenstående mailadresse.

Har du forsøgt at betale online ved tilmelding, men mislykkedes dette, er du fortsat tilmeldt og vil i stedet få tilsendt en faktura som beskrevet ovenfor.

Afbud

Du kan gratis melde afbud op til 30 dage før arrangementsstart. Herefter refunderes deltagergebyret ikke, og en eventuel faktura vil være til forfald. 

Dit navn, stilling, email og virksomhed kan blive videregivet til underviser og konferencested, alene til brug for deres afvikling af arrangementet. Du kan til enhver tid gøre indsigelse i forhold til videregivelse af dine personoplysninger. Dette kan du gøre ved at sende en mail til clu-gdpr@finansforbundet.dk med angivelse af navnet på arrangementet.

 


Christian Engell

Kontakt

Center for læring og udvikling

Afmeld ?

Du er nu afmeldt arrangementet

Hvis du har betalt for arrangementet, får du beløbet tilbagebetalt.
Arrangementet vil ikke længere fremgå på din liste i Mit forbund

Er du klar til dit næste arrangement?

Finansforbundets app giver dig hurtigt overblik over dine arrangementer og gør det let at tjekke ind med det digitale medlemskort.

Download appen i dag

Embedded QR code

App Store

Embedded QR code

Google Play

mange forskellige mobiltelefoner ved siden af hinanden