Mennesker i forandring – forstå forskelle og styrk samarbejdet
Nogle får energi, mens andre søger overblik og struktur eller reagerer med bekymring, modstand eller træthed. Netop derfor er der i stigende grad brug for, at vi er der for hinanden i hverdagen. Men hvordan er man en god kollega, når vi oplever de samme forandringer forskelligt?
Vi har i mange år talt om vigtigheden af at passe på os selv. Men når forandringerne rammer, og usikkerheden fylder, er det sjældent noget, vi kan håndtere alene. Derfor er det mindst lige så vigtigt, at vi bliver bedre til at passe på hinanden og styrke forbindelserne – også når vi oplever verden forskelligt.
I dette foredrag sætter forfatter og foredragsholder Tommy Krabbe fokus på de menneskelige sider af forandringer og giver dig bl.a.:
- Indsigt i menneskers forskellige måder at reagere på forandringer
- Kendskab til de tre grundlæggende behov, vi har i forandringsprocesser
- Konkrete greb til at være en god kollega – på både gode og dårlige dage/også når usikkerhed og forandring fylder
Forandringer er et grundvilkår i finanssektoren – og det kan et foredrag ikke ændre. Men vi kan undgå at betale unødvendige ekstraregninger i form af misforståelser, konflikter og manglende tillid. Under de samme vilkår kan vi i stedet styrke samarbejdet, relationerne og den gensidige forståelse. Og med afsæt i genkendelige situationer fra arbejdslivet giver Tommy Krabbe indsigt i, hvordan vi kan være der for og styrke forbindelsen til hinanden – også midt i forandringer.
Program
Kl. 16.00-17.00 Velkomst og netværk
Kl. 17.00-18.30 Oplæg med afsluttende Q&A
Kl. 18.30 Tak for i aften!
Der serveres forplejning i løbet af aftenen. Har du allergier eller særlige kosthensyn, bedes du kontakte os i god tid inden arrangementet, så vi så vidt muligt kan tage hensyn til det.
Om oplægsholder
Tommy Krabbe er menneskenørd, cand.mag. i interpersonel organisation, forfatter og foredragsholder. Han har holdt mere end 2000 foredrag med udgangspunkt i, hvordan vi skal være mennesker sammen. Han har ikke brugt powerpoint i 16 år, men holder sig til power, pointer og jydehumor.
Registrering ved ankomst
Ved udvalgte arrangementer i Finansforbundet registrer vi vores medlemmers deltagelse.
Det gør vi for at sikre at vores tilbud bliver brugt af vores medlemmer, og for at sikre de bedste tilbud til vores medlemmer.
Du skal derfor hente Finansforbundets App, hvor der er et digitalt medlemskort (med QR-koden), der skal bruges ved registrering. I app’en finder du også information om alle de arrangementer, som du er tilmeldt.
Download app’en i App Store eller GooglePlay og login med MitID.
Kontakt
Afmeld ?
Du er nu afmeldt arrangementet
Er du klar til dit næste arrangement?
Finansforbundets app giver dig hurtigt overblik over dine arrangementer og gør det let at tjekke ind med det digitale medlemskort.
Download appen i dag
App Store
Google Play