Menu luk

Leder: Stop følelsesforurening og få mentalsundhed i teamet

Tidspunkt
22. mar 2022, 17.00 - 19.30
Format
Gå-hjem-møde
Afholdelsessted
Finansforbundet
Applebys Plads 5
1411 København K
tilmeldingsfrist
21. februar 2022
Pris
Gratis
Målgruppe
Ledere
Åben
2 2

Stress og negativitet smitter, men det gør motivation og arbejdsglæde heldigvis også. Som leder kan du med simple redskaber vende stemningen i dit team.

Du får

  • Forståelse af, hvordan følelser og adfærd smitter i organisationer
  • Viden om, hvor meget stress og negativitet smitter, men også hvordan motivation og arbejdsglæde smitter blandt medarbejdere
  • Redskaber til, hvordan du som leder spotter følelsesforurening i teamet
  • Indblik i tredjegradssmitte - hvordan vi mennesker smitter hinanden med følelser og adfærd i tre led
  • Redskaber til, hvordan du stopper sladder og brok i krogene
  • Redskaber til, hvordan du som leder holder stemningen oppe og får vendt følelsesmæssig forurening til et godt arbejdsmiljø

Indholdet
I dette foredrag stiller mentalsundhedsekspert og sociolog Rikke Østergaard skarpt på følelsesmæssig forurening på arbejdspladsen. Foredraget er baseret på sociologisk forskning i, hvordan følelser smitter, når vi mennesker er sammen, og den nyeste forskning inden for følelsesmæssig intelligens, der har fokus på, hvad der sker i hjernen, når vi smitter hinanden. Rikke Østergaard præsenterer i foredraget også redskaber til, hvordan vi undgår følelsesmæssig forurening på arbejdspladsen.

Stemninger og følelser smitter hurtigt, især de negative. Kommer der en ind i teamet, som fx er frustreret, presset eller stresset, reagerer alle i flokken på det. Det ligger nemlig dybt i os fra urtiden, hvor vores overlevelse afhang af, at vi blev accepteret af flokken, og at vi stod sammen. Derfor kommer vi instinktivt til at bruge vores energi forkert, hvis vi bliver udsat for unødvendig stress eller brok.

Det farlige ved følelsesforurening er, at vi som regel ikke er bevidste om, hvor meget vores humør påvirker og forurener andre menneskers hverdag, og vi heller ikke ved, hvad vi skal gøre ved det. Det kan måske lyde voldsomt, at én person kan afgøre så meget for så mange, men den gode nyhed er, at det også kun kræver én person at vende stemningen. Den enkelte medarbejder kan selv gøre meget, men det er altid lederen, der har det største ansvar for at ændre stemningen, hvis den ikke er god. Det kræver, at lederen erkender eller spotter, at der er en smittekilde, tager ansvar og bremser den følelsesmæssige forurening.

Program
Kl. 16:30: Kaffe, te og kage
Kl. 17:00: Første del af arrangementet
Kl. 18:00: Sandwich med sodavand/vand
Kl. 18:30: Anden del af arrangementet
Kl. 19:30: Tak for i aften

Om underviser
Rikke Østergaard er sociolog, bestseller forfatter og foredragsholder. Hun er uddannet fra både Københavns Universitet, University of Sydney og Harvard University og fungerer som ekstern lektor på University of Sydneys lederakademi.

Andel info
Vi gør opmærksom på, at navn- og mailoplysninger på alle tilmeldte til dette arrangement kan blive videregivet til underviser og kursusudbyder til brug for afvikling af arrangementet. Vi deler ikke dine oplysninger med de øvrige kursusdeltagere.

Kontakt

Center for læring og udvikling

Afmeld ?

Du er nu afmeldt arrangementet

Hvis du har betalt for arrangementet, får du beløbet tilbagebetalt.
Arrangementet vil ikke længere fremgå på din liste i Mit forbund