Lær at bruge LinkedIn målrettet med AI
Kurset er for dig, der er ledig eller opsagt.
Få en skarp LinkedIn-profil og lær at bruge AI til at arbejde struktureret med din jobsøgning og gøre dig synlig for de job, du går efter.
Dit udbytte
Efter webinaret kan du:
- Forstå hvordan LinkedIn bruges i rekruttering, og hvad recruitere lægger vægt på
- Få skrevet en målrettet headline og “Om”-tekst
- Arbejde med dine erfaringer, så de fremstår klare og relevante
- Lære at bruge AI struktureret og effektivt til at udvikle din profil
- Få konkrete prompts og en enkel metode, du kan bruge videre i din jobsøgning
Mere om indholdet:
Du arbejder konkret med din LinkedIn-profil og bruger AI til at formulere og forbedre dit indhold undervejs. Samtidig får du en introduktion til, hvordan du bruger AI struktureret, så du kan styre processen og få brugbare resultater. Vi kommer også kort omkring aktivitet på LinkedIn, og hvordan du kan arbejde med synlighed på en enkel og realistisk måde.
Program:
Kl. 09.30 Webinaret går i gang
Kl. 11.30 Pause
Kl. 12.15 Webinaret fortsætter
Kl. 14.00 Afrunding
Du skal forvente at være aktiv i dele af webinaret og skal derfor være indstillet på også at have kamera tændt.
Om underviseren
Robert Fabrin hjælper jobsøgende med at styrke deres jobsøgning gennem klare CV’er, ansøgninger og LinkedIn-profiler. Han bruger AI som en fast del af sit arbejde og viser, hvordan det kan bruges konkret og struktureret i jobsøgningen. Fokus er på det, der virker i praksis, og som kan omsættes direkte til handling.
Er du ledig:
Hvis du er ledig og skal registrere din kursustilmelding hos din A-kasse, skal du skrive, at kurset er arrangeret af dit fagforbund ”Finansforbundet”, da du har mulighed for at deltage i uddannelse på op til 2 uger arrangeret af Finansforbundet. Der er 1 lektion på dagen, og kurset er et lukket kursus. Gå ind på A&Til’s tast selv service med MitID og registrer din deltagelse.
Kontakt
Afmeld ?
Du er nu afmeldt arrangementet
Er du klar til dit næste arrangement?
Finansforbundets app giver dig hurtigt overblik over dine arrangementer og gør det let at tjekke ind med det digitale medlemskort.
Download appen i dag
App Store
Google Play