Menu luk

Lær af coronakrisen – hvordan kommer vi back to better og ikke bare back to normal?

Tidspunkt
17. aug 2021, 17.00 - 18.00
Format
Webinar
Afholdelsessted
Webinar
tilmeldingsfrist
16. august 2021
Pris
Gratis
Målgruppe
Alle medlemmer, Studerende
Åben
1 7

Det forventes, at vi i efteråret for alvor kan se lys for enden af tunnelen. På webinaret dykker vi ned i, hvad du og arbejdspladsen kan lære af coronakrisen.

”Man skal aldrig lade en krise gå til spilde” er et udtryk, mange har anvendt under coronakrisen. Men hvordan trækker man konkret læring ud af krisen, og hvad har andre lært? Coronakrisen har været en omvæltning for mange, og de fleste har haft både gode og mindre gode erfaringer med de nye arbejds- og samarbejdsformer samt muligheder i privatlivet.

Du vil på webinaret få viden og konkret inspiration til at arbejde med læring med fokus på både arbejds- og privatlivet. Der trækkes bl.a. på underviserens forskningsprojekt om trivsel og opgaveløsning under coronakrisen.

DU FÅR:

Viden om hvad tidligere kriser har lært os

Indsigt i forskellige læringsformer og betydningen af at gå fra single loop til dobbelt loop læring

Inspiration og konkrete råd til, hvordan man selv kan trække læring ud af coronakrisen – med fokus på både arbejdsliv og privatliv

Inspiration og konkrete råd til, hvordan man kan understøtte, at der trækkes læring ud af coronakrisen på arbejdspladsen

et fagligt og inspirerende oplæg og blive præsenteret for konkrete redskaber og gode råd.

Der er mulighed for at stille spørgsmål undervejs og chatten vil blive brugt aktivt til deltagerinvolvering.

PLATFORM

Webinaret foregår på WebEx og der vil primært være ’dialog’ via Q&A

Finansforbundet sender linket et par dage før til den mailadresse, som du har valgt, at vi skal kontakte dig på.

Tilgå linket 10-15 min. før, så du kan teste din forbindelse. Det er en god idé at lukke ned for andre programmer såsom mail, chat, Facebook under webinaret, så får du den bedste oplevelse.

Vi gør opmærksom på, at navn- og mailoplysninger på alle tilmeldte til webinaret vil blive videregivet til underviser og kursusudbyder til brug for afvikling af arrangementet. Vi deler ikke dine oplysninger med de øvrige kursusdeltagere.

UNDERVISER

Malene Friis Andersen, er ph.d. og autoriseret psykolog. Hun har de seneste 15 år arbejdet som selvstændig organisationspsykolog og som forsker. Malene er aktuelt forskningsgruppeleder for et større forskningsprojekt om trivsel og arbejdsfællesskaber under coronakrisen. Hun er forfatter til flere videnskabelige artikler og bøger, bl.a. ”Stop Stress – Håndbog til ledere”, som blev kåret til Årets Ledelsesbog.

Kontakt kursusadministrator

Afmeld ?

Du er nu afmeldt arrangementet

Hvis du har betalt for arrangementet, får du beløbet tilbagebetalt.
Arrangementet vil ikke længere fremgå på din liste i Mit forbund