Menu luk

Kina - verdensmester i kunstig intelligens?

Tidspunkt
21. nov 2023, 16.00 - 17.30
Format
Webinar
Afholdelsessted
Webinar
Tilmeldingsfrist
16. november 2023
Pris
Gratis
Målgruppe
Alle medlemmer, Ikke-medlemmer
Åben
2 1

På dette webinar kommer du med på en tur ud i fremtiden i selskab med en sand Kina ekspert. Du vil høre om den fascinerende og måske skræmmende udvikling i Kina, der i høj grad påvirker os.

Udbytte

  • Du får indsigt i hvordan kunstig intelligens kan løse udfordringen med manglende arbejdskraft
  • Du får forståelse af hvorfor enorme datamængder ser ud til at give virksomheder konkurrencefordele
  • Du får et bud på fremtidens brug af kunstig intelligens
  • Du hører om erfaringen fra Kinas udvikling af og arbejde med kunstig intelligens

Kunstig intelligens sniger sig ind i flere og flere virksomheder. Robotter leverer dagligvarer, diagnosticerer patienter og betjener kunder i restauranter samt banker. Den kinesiske regering har sat et mål om, at landet skal være nummer et inden for kunstig intelligens i 2030.

Kina er i forvejen verdens største digitale økonomi med op mod en milliard internetbrugere og verdens folkerigeste land med 1,4 milliarder indbyggere. Kinas enorme datamængder ser ud til at være landets største konkurrencefordel. Populært sagt er Kina nu blevet verdens algoritme-fabrik, og kinesiske virksomheder er førende i praktisk anvendelse af kunstig intelligens.

Om underviser
Peter Lisbygd har beskæftiget sig indgående med Kina siden 2005, hvor han flyttede til Shanghai første gang og grundlagde sin virksomhed China Experience. Siden har han specialiseret sig i at formidle værdifuld viden til virksomheder og uddannelsesinstitutioner i Danmark om verdens nye supermagt.

Peter optræder også jævnligt i danske medier, hvor han opdaterer og analyserer udviklingen hos toneangivende kinesiske virksomheder.

Vedr. link til udsendelsen
Vi sender link ud til deltagerne et par dage før arrangementsafholdelsen. Dog oplever vi ofte, at nogle spamfilte og firewalls definerer mails med link som en potentiel trussel. Det resulterer i, at vores medlemmer ikke modtager linket eller at det ender i mapper som uønsket eller spam.

Derfor beder vi dig om at holde øje med din mail i dagene før. Har du ikke modtaget linket sidste hverdag før afholdelsen, beder vi dig kontakte os på nedenstående mail inden kl. 15.00, så vi kan sikre os, at du ikke går glip af arrangementet.

Er du ikke medlem af Finansforbundet?
Er du ikke medlem af Finansforbundet kan du godt tilmelde dig dette arrangement ved at sende en mail til arrangementer@finansforbundet.dk, med fulde navn, telefon, e-mail og arbejdsplads. Ved tilmelding giver du samtykke til, at Finansforbundet må kontakte dig telefonisk, pr. mail eller via sociale medier (Meta, Google, YouTube og LinkedIn). Samtykket kan til en hver tid tilbagekaldes ved at sende en mail til afmeldsamtykke@finansforbundet.dk


Peter Lisbygd

Kontakt

Center for læring og udvikling

Afmeld ?

Du er nu afmeldt arrangementet

Hvis du har betalt for arrangementet, får du beløbet tilbagebetalt.
Arrangementet vil ikke længere fremgå på din liste i Mit forbund