Hvem passer på chefen?
Deltag og få nye perspektiver på din egen trivsel som leder og et nyt fælles sprog med andre ledere omkring ledertrivsel
På dette dialogbaserede foredrag sætter forfatter til bogen ‘Hvem passer på chefen?’ - erhvervspsykolog Louise Dinesen – fokus på din trivsel som leder.
Du får
• en forståelse for ledertrivsel, og det der beskytter og belaster i lederjobbet.
• Indsigter i det særlige ved lederjobbet, og det vi kan gøre for at skabe trivsel.
• viden om hvordan der kan ske en opbygning af psykologisk tryghed i ledergruppen.
• Perspektiver på strategisk forebyggelse.
For hvem passer egentlig på dig som leder, mens du hver dag passer på både medarbejdere og vigtige opgaver? Det står ofte uklart i mange organisationer. Lederes trivsel har direkte indflydelse på resultater og gode arbejdsliv for både lederne selv og for medarbejderne, men historisk har vi ikke talt ret meget om ledernes trivsel.
Det gælder i forskningen, i lovgivningen og i det professionelle arbejdsmiljøarbejde i organisationer. Ofte er ledernes trivsel ikke noget, vi har et fælles sprog for i organisationen, og alt for ofte står lederen alene med spørgsmålet om trivsel og mistrivsel. Ledelse er et højrisikoarbejdsmiljø, og det der begejstrer i lederjobbet, kan også være det, der belaster.
Oplægsholder
Louise Dinesen er erhvervspsykolog, ledelsesrådgiver og autoriseret arbejdsmiljørådgiver. Hun er ligeledes forfatter bl.a. til bøgerne ”Hvem passer på chefen?” og ”En medarbejders bekendelser om ledelse”.
Louise Dinesen
Kontakt
Afmeld ?
Du er nu afmeldt arrangementet