HjerneRO- Fra hjernekaos til hjernero med Mads Hyldig
Oplever du til tider, at tanker og bekymringer kører i ring? Så er du langt fra alene!
Vi tror ofte, at det er vores ydre omstændigheder, der skaber stress. Vores arbejde, familien eller de krav, vi oplever at skulle møde. Men ofte opstår stress i vores tanker – i spekulationerne om alt det, vi ikke kan kontrollere.
I sit personlige og lavpraktiske foredrag giver psykolog og forfatter til bestsellerbogen, HjerneRO, Mads Hyldig dig nu et spændende indblik i hjernens (og sindets) mekanismer og giver dig svar på
- Hvordan bekymringer påvirker hjernen og skaber stress
- Hvilke 6 tankemønstre der typisk stresser os
- Hvordan du slipper for unødvendige bekymringer og får mere overskud i hverdagen
Fra HjerneKAOS til HjerneRO
Bliv klogere på dig selv, når Mads deler sine konkrete værktøjer til en hverdag med mere HjerneRO.
Baseret på psykologisk forskning, personlige erfaringer og med enkle, effektive redskaber byder Mads på en lavpraktisk guide til dig, der vil tage styringen over dine tanker. Og som langt om længe vil give din hjerne muligheden for at lade op.
Glæd dig til en aften, der skaber ro i hovedet - uanset hvilke udfordringer du har med dig.
Program
16.30 - 17.00: Ankomst og tjek ind med let forplejning
17.00-18.30: Oplæg med afsluttende Q&A
18.30: Tak for i dag og fortsat god aften
Om oplægsholderen
Mads er psykolog, partner i Mindcamp, krigsveteran og den ene af forfatterne bag bestsellerbogen HjerneRO. Han står derudover bag den populære podcast af samme navn. Med baggrund i både personlig og faglig erfaring rådgiver han virksomheder og deres medarbejdere til at skabe et liv med mindre stress og mere HjerneRO.

Mads Hyldig
Kontakt
Afmeld ?
Du er nu afmeldt arrangementet
Er du klar til dit næste arrangement?
Finansforbundets app giver dig hurtigt overblik over dine arrangementer og gør det let at tjekke ind med det digitale medlemskort.
Download appen i dag
App Store
Google Play