Grundlæggende Python
Få et solidt fundament i et af verdens mest populære programmeringssprog. Dette webinar giver en basal introduktion til Python-programmering og de grundlæggende koncepter.
Python er et af verdens mest anvendte og populære programmeringssprog og benyttes bredt inden for blandt andet dataanalyse, automatisering, webudvikling og kunstig intelligens. Deltagerne lærer de centrale begreber i programmering og opbygger forståelse for, hvordan man skriver, læser og strukturerer simple Python-programmer.
Webinaret er en kombination af korte oplæg og konkrete opgaver, så deltagerne opnår både begrebsforståelse og praktisk erfaring. Fokus er på at give deltagerne en basal forståelse af syntaks, kontrolstrukturer og grundlæggende problemløsning.
I løbet af webinaret kommer vi ind på følgende emner
- Opsætning og installation af Python og udviklingsmiljø
- Variabler og datatyper
- Betingelser (if/else)
- Løkker (for og while)
Efter webinaret kan deltagerne
- Forstå og anvende centrale programmeringsbegreber
- Skrive simple Python-programmer fra bunden og afvikle dem i udviklingsmiljø
- Bruge betingelser og løkker til at styre programflow
- Arbejde med grundlæggende datastrukturer
- Læse og forstå enkel Python-kode
Deltagerne får en grundlæggende forståelse for de grundlæggende koncepter bag Python-programmering, som er et godt udgangspunkt for det videre arbejde selvstændigt eller på et videregående kursus.
Deltagerprofil
Webinaret henvender sig både til nybegyndere og fagpersoner med begrænset programmeringserfaring, der ønsker at komme i gang med Python. Det er relevant for alle, der ønsker at opbygge en grundlæggende forståelse for programmering og samtidig lære at anvende Python-kode til at strukturere og behandle data, automatisere enkle opgaver samt løse konkrete problemstillinger med simple Python-programmer i hverdagen.
Kursusform
Webinaret har en praktisk og anvendelsesorienteret tilgang med gennemgang af centrale kodeeksempler og mindre øvelser undervejs. Deltagerne får indblik i, hvordan løsningerne opbygges trin for trin, og der vil være mulighed for at stille spørgsmål undervejs i webinaret.
Efter webinaret får deltagerne adgang til online kursusmateriale, kodeeksempler og opgaver, der giver en grundig gennemgang af de vigtigste emner og pointer, der blev behandlet på webinaret.
Webinaret bliver ikke optaget!
Undervisning og kursusmateriale er på dansk.
Program
3-timers webinar kl. 10.00 til kl. 13.00.
Om underviseren
Lise Bach Lystlund har over 10 års erfaring med data, machine learning og AI fra projekter i både offentlige og private organisationer. Igennem sin karriere har Lise erfaret vigtigheden af tværfagligt samarbejde samt forståelse for AI-teknologiens muligheder og begrænsninger i forhold til at skabe værdifulde digitale løsninger. Lise har derfor en stor passion for at udbrede viden om machine learning og AI til både IT-professionelle og andre fagpersoner.
Anden info
Dit navn, mail og virksomhed kan desuden blive videregivet til underviseren, alene til brug for undervisers afvikling af arrangementet.
Du kan til enhver tid gøre indsigelse i forhold til videregivelse af dine personoplysninger samt synliggørelse af disse for de øvrige deltagere. Dette kan du gøre ved at sende en mail til clu-gdpr@finansforbundet.dk med angivelse af navnet på arrangementet, hvorefter du vil blive frameldt.
Betaling Fakturaen vil blive tilsendt ca. 30 dage før start. Ønsker du denne udstedt til din arbejdsgiver, bedes du informere os om dette ved enten tilmelding eller ved at sende en mail til nedenstående mailadresse.
Har du forsøgt at betale ved tilmelding, og mislykkedes dette, så er du fortsat tilmeldt og vil i stedet få tilsendt en faktura, som beskrevet ovenfor.
Afbud Du kan gratis melde afbud optil 30 dage før arrangementsstart. Herefter refunderes deltagergebyret ikke, og en eventuel faktura vil være til.

Lise Lystlund
Kontakt
Afmeld ?
Du er nu afmeldt arrangementet
Er du klar til dit næste arrangement?
Finansforbundets app giver dig hurtigt overblik over dine arrangementer og gør det let at tjekke ind med det digitale medlemskort.
Download appen i dag
App Store
Google Play