Menu luk

Grib stemningen og skab motivation og optimisme

Tidspunkt
17. nov 2021, 17.00 - 20.00
Afholdelsessted
Scandic Odense
Hvidkærvej 25
5250 Odense SV
tilmeldingsfrist
12. november 2021
Pris
Gratis
Kun for
Finansforbundet Kreds Øst medlemmer
Åben
1 7

Kom til et inspirerende foredrag med sociolog, forfatter og mentaltræningsekspert Rikke Østergaard.

Du får indsigt i, hvordan vi alle smitter hinanden med vores humør og adfærd i hverdagen. Vi er flokdyr og ubevidst følger vi flokkens adfærd og humør. Vi har dog en fantastisk mulighed for at kunne styre dette, når vi forstår principperne. Derved bliver det muligt at vende stemningen fra brok og negativitet til motivation og optimisme.

Rikke Østergaard er specialist i stress, konfliktløsning, samarbejde, mindfulness og ikke mindst arbejdsglæde. Rikke er en yderst inspirerende, motiverende foredragsholder. Grundet sit gode humør taler hun ikke kun om glæde og et lykkeligere liv, men hun spreder glæden og er autentisk i sine eksempler fra eget liv, samtidig med at hun kombinerer forskning og sociologisk teori, så det kan bruges i hverdagen af alle.

Dette foredrag giver dig:

  • Knivskarp indsigt i stress, konfliktløsning og samarbejde
  • Redskaber til hvordan du undgår følelsesmæssig forurening på arbejdspladsen
  • Velvalgte eksempler og cases fra virkelighedens arbejdsliv, som vi vil kunne nikke genkendende til

Underviser
Rikke Østergaard er Danmarks første erhvervssociolog og fungerer som gæsteunderviser på University of Sydneys lederakademi. Rikke arbejder internationalt og kombinerer erfaring fra udlandet i sine foredrag, så vi lettere kan se tingene i perspektiv og måske få ideer til at gøre noget anderledes.

Rikke er forfatter til flere bøger, senest ”Vi havde en fest på arbejdet, men så kom Preben. Sådan undgår du at blive følelsesforurenet på jobbet” (februar 2021). Bogen gør op med den gængse opfattelse af stress, der langt oftere handler om dårlig stemning på arbejdspladsen end for højt arbejdspres.

Program
Kl. 17.00 Der vil blive serveret lidt at spise
Kl. 18.00 Velkomst og foredrag ved Rikke Østergaard
Kl. 19.00 Pause med kaffe/the og kage
Kl. 19.30 Foredrag ved Rikke Østergaard
Kl. 20.00 Tak for i dag

Vi gør opmærksom på, at dit navn- og mailoplysninger kan blive videregivet til underviser og konferencested, alene til brug for deres afvikling af arrangementet. Vi deler ikke dine oplysninger med de øvrige kursusdeltagere.

Kontakt administrator

Afmeld ?

Du er nu afmeldt arrangementet

Hvis du har betalt for arrangementet, får du beløbet tilbagebetalt.
Arrangementet vil ikke længere fremgå på din liste i Mit forbund