Menu luk

Forum for regulering webinar: Hvad betyder bæredygtighedsrapporteringen for din virksomhed?

Tidspunkt
5. nov. 2024, 12.00 - 13.15
Afholdelsessted
Online webinar
Tilmeldingsfrist
5. november 2024
Pris
Gratis
Åben
0 5

Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD) er EU’s nye direktiv om bæredygtighedsrapportering, som erstatter de tidligere krav om samfundsansvar i årsrapporten. Fremover skal virksomhederne ikke kun vurderes på deres finansielle bundlinje, men også på deres miljømæssige og sociale påvirkninger.

CSRD træder i kraft fra regnskabsåret 2024 og udvides gradvist til flere virksomheder. Formålet med direktivet er at styrke virksomhedernes rapportering om deres indvirkning på samfund, miljø og mennesker samt de risici og muligheder, de står overfor i relation til bæredygtighed. Eksempelvis skal virksomhederne rapportere om arbejdsstyrken, herunder hvordan de arbejder med ligestilling, kompetenceudvikling, mangfoldighed samt balancen mellem arbejdsliv og privatliv.

Direktivet forpligter også virksomheder til at inddrage og høre relevante interessenter, som fx medarbejderrepræsentanter i samarbejdsudvalg og bestyrelser. Dette er særligt relevant for medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer, da den nye CSRD-lovgivning udvider bestyrelsernes rolle og ansvar betydeligt.

På dette webinar zoomer vi ind på CSRD-direktivet og de forpligtelser, det medfører for de berørte virksomheder og deres samarbejdspartnere. Dorrit Brandt, formand for Finansforbundet, byder velkommen, og Michael Budolfsen vil forklare, hvorfor direktivet er relevant for Finansforbundet og dets medlemmer.

Mie Ryberg Rasmussen fra Sustainable Impacters vil give en generel introduktion til CSRD-direktivet og dets bæredygtighedskrav. Herefter drøfter vi, hvad medarbejderrepræsentanter skal være opmærksomme på under høringsfasen og i de relevante fora, hvor bæredygtighed drøftes i virksomhederne. Der vil være mulighed for at stille spørgsmål undervejs.

Webinaret er åbent for alle interesserede, og programmet opdateres løbende.

Webinaret optages, og optagelserne vil blive sendt til de tilmeldte efterfølgende. Hvis du er forhindret i at deltage på dagen, kan du derfor stadig tilmelde dig og modtage optagelsen.

Kontakt Organisationskonsulent

Nina Christine Vizi Hornsleth

Afmeld ?

Du er nu afmeldt arrangementet

Hvis du har betalt for arrangementet, får du beløbet tilbagebetalt.
Arrangementet vil ikke længere fremgå på din liste i Mit forbund