Menu luk

Forstå din frygt og brug den konstruktivt

Tidspunkt
21. apr 2022, 17.00 - 20.00
Format
Gå-hjem-møde
Afholdelsessted
Scandic Aarhus City
Østergade 10
8000 Aarhus C
tilmeldingsfrist
21. marts 2022
Pris
Gratis
Målgruppe
Alle medlemmer, It-ansatte, Ledere, Studerende
Åben
2 1

Hvis du er et af de mennesker, som kan blive bekymret for fremtiden og være på vagt overfor nye ting, kan du ånde lettet op. Så er du helt normal. Vi er nemlig skabt til at modstå forandringer, men det betyder ikke, at vi skal modstå dem alle.

Kurset giver dig

  • Forståelse for hvornår frygt er hensigtsmæssigt, og hvornår spænder det ben for din udvikling
  • Indblik i kroppens og hjernens reaktioner på frygt
  • Evnen til at reducere frygt i øjeblikket, så det er muligt at tænke rationelt
  • En introduktion til kortlæggelse af dit forandrings-DNA
  • Mulighed for at sparre med andre deltagere i lignende situationer

Mere om indholdet

Vidste du, at du har et ufatteligt veludviklet og velfungerende immunforsvar, som beskytter dig imod forandringer?

Du kan lære at kortlægge og udvikle dit forandrings-immunforsvar. Dette arrangement er for dig, som ønsker en større forståelse for, hvordan frygt påvirker din måde at handle på - og hvordan du kan lede dig selv igennem en forandringsproces - også når den skræmmer dig. Her introduceres du for konkrete og dokumenterede metoder til at kortlægge dit forandrings-DNA, så du kan forstå din egen frygt for det nye.

Format

Der veksles mellem undervisning, grupperefleksion og dialog mellem deltagere og underviser

Program

Kl. 16.30 Kaffe og kage
Kl. 17.00 Selve arrangementet går i gang
Kl. 18.30 Sandwich
Kl. 19.00 Arrangementet fortsætter
Kl. 20.00 Tak for i aften

Arrangementet kan stå alene, men kan også indgå som en del af en række på tre. De to beslægtede arrangementer handler om tvivl og mod.

Om underviser

Mads Autrup er konsulent i erhvervspsykologi, foredragsholder indenfor forandring og følelser i organisationer, og ekspert i erhvervspsykologisk mindfulness og mentaltræning.

Han har mere end 15 års erfaring i rollen som organisationskonsulent, indenfor temaer som ledelsessparring, facilitering, coaching og undervisning - i internationale og danske virksomheder. Han har i flere år arbejdet tæt sammen med organisationer i det finansielle område. Mads er uddannet cand.mag. i psykologi samt HD fra CBS, og leder til daglig sin egen virksomhed www.madsautrup.com

Anden info

Vi gør opmærksom på, at navn- og mailoplysninger på alle tilmeldte til dette arrangement vil blive videregivet til underviser og kursusudbyder til brug for afvikling af arrangementet. Vi deler ikke dine oplysninger med de øvrige kursusdeltagere.

 


Mads Autrup

 

Kontakt

Center for læring og udvikling

Afmeld ?

Du er nu afmeldt arrangementet

Hvis du har betalt for arrangementet, får du beløbet tilbagebetalt.
Arrangementet vil ikke længere fremgå på din liste i Mit forbund