Menu luk

Diversitet på Arbejdspladsen – har I husket at invitere alle med til festen? - Fysisk fremmøde

Tidspunkt
6. nov. 2024, 17.30 - 20.00
Format
Gå-hjem-møde
Afholdelsessted
DAC - Dansk Arkitektur Center
Bryghuspladsen 10
1473 København K
Tilmeldingsfrist
30. oktober 2024
Pris
Gratis
Målgruppe
Alle medlemmer
Åben
0 6

I Finansforbundet ved vi, at vores arbejdspladser bliver bedre og mere levende, når vi omfavner mangfoldighed. Derfor inviterer vi dig til en spændende og berigende gå-hjem-debat med spændende debattører i panelet

Debatten vil give dig en dybere forståelse af, hvad neurodiversitet og inklusion egentlig handler om, og hvordan det kan forbedre både kollegaskabet og opgaveløsningen på din arbejdsplads. Vi vil undersøge, hvordan vi kan skabe rammer, der ikke kun støtter neurodiverse medarbejdere, men også gavner hele teamet.

DETTE ER FYSISK FREMMØDE

Hvis du ikke har mulighed for at deltage fysisk på DAC - Dansk Arkitektur Center i København, så kan du i stedet se aftenmødet på livestream.

Tilmelding til livestream foregår her.

Debatten vil have følgende opbygning:

  • Udfoldelse af temaet: Få klarhed over, hvad diversitet virkelig betyder i praksis.
  • Betydning for arbejdspladsen: Opdag, hvilke fordele fuld integration af diversitet kan bringe til din arbejdsplads.
  • Kollegaerne: Forstå, hvordan inklusion kan styrke kollegiale relationer og samarbejde.

Program
Kl. 17.00 - 17.30: Check ind med kaffe, te, kildevand, sodavand og kage
Kl. 17.30 - 18.30: Første del af arrangementet
Kl. 18.30 - 19.00: Pause med sandwich, kildevand og sodavand
Kl. 19.00 - 20.00: Anden del af arrangementet
Kl. 20.00: Tak for i aften

Første Del: Det mangfoldige team består af diversitet
Aftenen starter med en introduktion til, hvad neurodiversitet indebærer, og hvilke forskelligheder det omfatter. Panelet deler erfaringer om, hvordan man som kollega kan skabe rammer, der fremmer trivsel og effektivitet for alle. Udfordringer og muligheder ved at inkludere neurodivergente medarbejdere bliver diskuteret.

Anden Del: Skab gode rammer for neurodiversitet – og spil dine kolleger gode
Her er fokus på konkrete måder at arbejde med inklusion på arbejdspladsen. Panelet diskuterer udfordringer, vi møder i samarbejdet med kolleger, der har forskellige arbejdsmåder, og hvordan disse forskelligheder kan blive til styrker. Debatten afsluttes med ”Finansforbundet og Monopolet”, hvor realistiske dilemmaer omkring neurodiversitet og inklusion debatteres.

Debatten har følgende fokus:

  • Integration versus inklusion.
  • At være en god kollega: rummelighed, sårbarhed og samarbejdsevne.
  • Den voksende andel af personer med diagnose på arbejdsmarkedet.
  • Overgangen fra struktureret til ustruktureret arbejdsliv og selvledelse.

Du vil møde følgende spændende debattører:

Dorrit Groth Brandt: Formand for Finansforbundet. Dorrit arbejder målrettet for at fremme ligestilling og diversitet i den finansielle sektor. Hun mener, at mangfoldighed er afgørende for innovation og bæredygtig udvikling. Hendes fokus er på at skabe inkluderende arbejdspladser, hvor alle medarbejdere uanset baggrund har mulighed for at bidrage med deres unikke kompetencer.

Edmonia Baker: Forskning og professionelt fokus på diversitet og inklusion. Edmonia har en MSc i Lederskab og Management fra CBS og har erfaring fra globale virksomheder, tech-startups og mediebranchen. Hun har arbejdet med at skabe diversitetsorienterede netværk og nye samarbejdsformer, der fremmer innovation og kreativitet på tværs af forskellige sektorer.

Manu Sareen: Tidligere folketingsmedlem og minister. Manu har gennem sit arbejde for ADHD-foreningen og sin personlige erfaring med ADHD været en stærk fortaler for neurodiversitet. Han har fokus på at skabe lige muligheder for alle, uanset udfordringer eller diagnoser, og arbejder nu som coach, hvor han hjælper både børn og voksne med at udnytte deres forskelligheder som styrker.

Ida wohlert: Dansk journalist og tv-vært, kendt fra Go' Morgen Danmark. Ida har tæt erfaring med ADHD i sit privatliv, hvilket har givet hende en dybere forståelse for, hvordan tilstanden påvirker både den enkelte og deres omgivelser. Hun bringer et personligt perspektiv til debatten om neurodiversitet og de udfordringer, det kan medføre i både arbejdsliv og sociale relationer.

Mette Buhl Christoffersen: Mette har gennem sin karriere fokuseret på vigtigheden af diversitet i organisationer. Hun mener, at forskellige perspektiver og baggrunde er afgørende for at løse komplekse udfordringer og skabe innovation. Mette ser en datadrevet tilgang som en vej til at fremme diversitet ved at identificere mønstre, der ellers kunne overses.

Suzanne Dee Pedersen: Erfaren leder med fokus på strategisk ledelse og mangfoldighed. Suzanne har gennem sin karriere ledet organisationstransformationer med særlig vægt på diversitet og inklusion. Hendes akademiske baggrund inkluderer en PhD i Business Administration, og hun bruger denne viden til at udvikle strategier, der fremmer lige muligheder og bæredygtige resultater.

Om facilitator
Debatten ledes af Ida Gamborg fra konsulentfirmaet New Stories. Ida har mere end 15 års erfaring som organisations- og ledelseskonsulent og er specialist i samarbejdsproblemer, svære samtaler og ledelse under forandringer. Hun har en M.Sc. i Leadership & Organizational Studies og er akkrediteret coach på senior practitioner-niveau fra EMCC.

Anden info
Du kan risikere at være synlig for de øvrige deltagere på livestreamingen af arrangementet. Dit navn, mail og virksomhed kan blive videregivet til underviseren og kursusudbyder, alene til brug for afvikling af arrangementet.

Du kan til enhver tid gøre indsigelse i forhold til videregivelse af dine personoplysninger samt synliggørelse af disse for de øvrige deltagere. Dette kan du gøre ved at sende en mail til clu-gdpr@finansforbundet.dk med angivelse af navnet på arrangementet, hvorefter du vil blive frameldt. 

 


Dorrit Brandt

Edmonia Baker

Manu Sareen

Mette Buhl Christoffersen

Suzanne Dee Pedersen


Ida Gamborg 

 

 

Kontakt

Center for læring og udvikling

Afmeld ?

Du er nu afmeldt arrangementet

Hvis du har betalt for arrangementet, får du beløbet tilbagebetalt.
Arrangementet vil ikke længere fremgå på din liste i Mit forbund