Menu luk

Digital transformation – grib de nye muligheder - også for ikke-medlemmer (Skanderborg)

Tidspunkt
8. nov 2021 - 9. mar 2022
Format
Kursusforløb, Online
Afholdelsessted
Finanssektorens Uddannelsescenter
Skovsvinget 10
8660 Skanderborg
tilmeldingsfrist
24. september 2021
Pris
4.000,00 kr.
Målgruppe
Alle medlemmer
Åben
0 8

På forløbet bliver du som rådgiver klædt på til at favne branchens digitale udvikling og de muligheder, som udviklingen åbner for dig og dit arbejde.

De 5 moduler er målrettet privat- og erhvervsrådgivere og har følgende udbytte

  • Du bliver mere fortrolig med digitalisering og lærer at se mulighederne i de nye værktøjer, teknologier og platforme
  • Du får en forståelse for, hvordan digitalisering og nye teknologier kan styrke dit arbejde med kundeoplevelsen
  • Du får viden og værktøjer til at kunne påvirke de nye teknologiers indflydelse på din opgaveløsning både nu og fremover
  • Du får inspiration og sparring fra kollegaer i den finansielle sektor både i forhold til at bruge nye teknologier og i forhold til den digitale udvikling generelt
  • Du får adgang til at lave din egen udviklingsplan, der kan hjælpe dig videre i en mere digital fremtid

Forløbet har fokus på, hvad den digitale udvikling betyder for dig som privat- og erhvervsrådgiver, og hvad udviklingen betyder for virksomheden og for kunderne. Vi dykker blandt andet ned i følgende temaer:

Robotterne i dagligdagen

Robotic process automation, også kaldet RPA, får større og større indflydelse på en række processer i jeres forretning. Hvad betyder det for dig – og hvordan gør det en forskel for kunderne?

Håndteringen af jeres mange data

Hverdagen i et pengeinstitut er fyldt med data, og du lærer i forløbet at forstå sammenhængen mellem jeres data, og hvordan du konkret kan bruge data i din opgaveløsning, så det skaber værdi både for kunderne og forretningen.

Når kundedialogen er computerstyret/styres automatisk

Måske har I en chatbot på virksomhedens hjemmeside? Ellers har I nok en såkaldt voicebot, der guider kunderne, når de ringer ind på hovednummeret. Hvad er fordelene og ulemperne, og hvordan bidrager de til kundeoplevelsen?

Datoer:

Grib de nye muligheder ved at deltage i forløbet, som består af tre fysiske kursusdage. De tre dage er fordelt over flere uger. Der vil være hjemmearbejde og onlineundervisning mellem undervisningsdagene.

Modul 1: Fysisk fremmøde – 8. november kl. 9-16

Modul 2: Online – 25. november kl. 9-12

Modul 3: Fysisk fremmøde – 12. januar 2022 kl. 9-16

Modul 4: Online – 2. februar 2022 kl. 9-12

Modul 5: Fysisk fremmøde – 9. marts 2022 kl. 9-16

Platform

Vi bruger platformen Teams til afviklingen af de to onlinemoduler.

Ved tilmelding giver du samtykke til, at Finansforbundet, Finanssektorens Uddannelsescenter, oplægsholdere og øvrige deltagere må se dit navn i teams-mødet.

Hvordan tilmelder du dig forløbet?

Hvis du er medlem af Finansforbundet, tilmelder du dig via hjemmesiden.

Ikke-medlem

Er du ikke medlem af Finansforbundet kan du godt tilmelde dig forløbet, ved at sende en mail til arrangementer@finansforbundet.dk, med fulde navn, adresse, telefon, e-mail og arbejdsplads. Efter forløbet kontakter vi dig omkring dine muligheder som medlem af Finansforbundet.

Pris

Det koster kr. 4.000,- at deltage i alle moduler. Der vil være forplejning på de fysiske moduler.

Undervisere:

Du bliver blandt andet undervist af Johnny Jensen fra Knowit og Anders Nørgaard fra Finanssektorens Uddannelsescenter.

Johnny Jensen har dyb indsigt i den digitale udvikling både i den finansielle sektor og andre brancher. Han kan formidle komplekse og tekniske koncepter og løsninger til alle og også til deltagere, som ikke i forvejen har en teknisk baggrund eller interesse.

Anders Nørgaard har bred erfaring som konsulent og leder i den finansielle sektor. Spidskompetencerne er digital omstilling og kundevendt kommunikation. Anders udfordrer og udvikler både medarbejdere og ledere og altid med udgangspunkt i et kundefokuseret perspektiv, der gavner forretningen.

Vi gør opmærksom på, at navn- og mailoplysninger på alle tilmeldte til forløbet vil blive videregivet til underviser og kursusudbyder til brug for afvikling af forløbet. Vi deler ikke oplysningerne med de øvrige kursusdeltagere.

Kontakt kursusadministrator

Afmeld ?

Du er nu afmeldt arrangementet

Hvis du har betalt for arrangementet, får du beløbet tilbagebetalt.
Arrangementet vil ikke længere fremgå på din liste i Mit forbund