Menu luk

"Det vi sikkert ikke taler om...." Gå-hjem møde med Caroline Farberger

Tidspunkt
6. dec 2022, 17.00 - 19.00
Format
Gå-hjem-møde
Afholdelsessted
Scandic Spectrum
Kalvebod Brygge 10
1560 København V
Tilmeldingsfrist
5. december 2022
Pris
Gratis
Målgruppe
Arbejdsmiljørepræsentanter, Tillidsrepræsentanter
Åben
0 6

Lige er ikke ens – men hvad med de privilegier der følger af køn, kultur og rammer? Det vi ikke ser, fordi vi ikke ved, hvordan det er at gå i andres sko.

Det kræver øvelse i at gå i andres sko, og som tillidsvalgt spiller du en vigtig rolle i forhold til at skabe inkluderende arbejdsfællesskaber, hvor alle kan være sig selv, når de går på arbejde. Et arbejdsfællesskab med fokus på privilegie-blindhed, ubevidst bias og en skærpet empati.

I andre sko
Du har på denne aften en unik mulighed for at møde Caroline Farberger, partner og bestyrelseskvinde i venturekapitalselskabet Wellstreet. Hun har om nogen prøvet at gå i andre sko - Carl Farberger blev nemlig til Caroline i september 2018, og havde på det tidspunkt været CEO i ICA Forsikring i lidt over to år og havde en lang lederkarriere bag sig.

Caroline siger: ”Jeg troede, jeg forstod lighed som mand, men lærte som kvinde, at jeg intet havde fattet. Der er så meget at lære fra, hvor forskellige vi er, og så meget at vinde ved at bruge de forskelle. Og det er det budskab, jeg prøver at sprede i verden i dag«, fortæller hun.

I Finansforbundet arbejder vi for en mere mangfoldig finanssektor, og vi har derfor inviteret Caroline til at dele hendes særlige viden om, hvordan man kan arbejde med mangfoldighed, privilegieblindhed og kønsbias fortalte gennem hendes personlige historie om hendes transition fra mand til kvinde.

En oplevelse, der er blevet til en eksistentiel aha-oplevelse for Caroline Farberger om, hvad der sker, når man træder ud af normen og pludselig ser, hvor forskellige vi alle er. Caroline har fået det meste af det, hun som mandlig topleder tog for givet, vendt på hovedet. Blandt andet alt det, hun troede, hun vidste om ligestilling.

”Jeg har aldrig tænkt over, at jeg som hvid mandlig chef levede med en masse privilegier. Og hvor bekvemme de har gjort min karriere”, udtaler Caroline. ”Det handler nu om at drive en kultur, hvor alle kan være sig selv – det er det vigtigste”.

Tag gerne din leder med
Kom og bliv inspireret af Carolines helt særlige erfaringer og drøft med andre, hvordan du kan tage drøftelser om mangfoldighed med hjem i din virksomhed.

Du er meget velkommen til at invitere din nærmeste leder med, så I sammen kan løfte det med hjem. Du tilmelder din leder ved at sende en mail til videreuddannelsen@finansforbundet.dk med din leders navn, mail og virksomhed.

Program

Kl. 16.30 Kaffe og kage

Kl. 17.00 Oplæg af Caroline Farberger

Kl. 17.40 Hvordan kan man arbejder med kulturen v. Caroline Farberger

Kl. 18.00 Pause og sandwich

Kl. 18.20 Drøftelser og dialog

Kl. 19.00 Tak for i aften

Om oplægsholder
Caroline Farberger er en erfaren CEO med mere end 25 års erfaring fra den finansielle sektor, og særligt med at lede teams og strategier i både store virksomheder og startup-miljøer.

Caroline er for nylig kommet til investeringsselskabet Wellstreet for at fungere som partner og bestyrelsesformand efter en succesfuld seksårig periode som administrerende direktør for ICA Insurance. Under hendes ledelse voksede ICA fra en upstart-udbyder til et af de hurtigst voksende forsikringsselskaber i Sverige.

Derudover er Caroline foredragsholder og forfatter til bogen ”Jeg, Caroline”.

I maj 2022 modtog Caroline Womenomics Leadership Award, idet hun blev hædret som en dygtig administrerende direktør og transkønnet rollemodel ved at bruge sin platform og personlige historie til at udfordre virksomheders kønsbiaser.


Caroline Farberger

 

Kontakt konsulent

Afmeld ?

Du er nu afmeldt arrangementet

Hvis du har betalt for arrangementet, får du beløbet tilbagebetalt.
Arrangementet vil ikke længere fremgå på din liste i Mit forbund