Menu luk

Complianceforløb for 2nd line compliancemedarbejdere (2 dage)

Tidspunkt
26. sep 2023 - 27. sep 2023
Format
Kursusforløb
Afholdelsessted
Tivoli Hotel og Congress Center
Arni Magnussons Gade 2 - 4
1577 København V
Tilmeldingsfrist
26. august 2023
Pris
1.250,00 kr.
Målgruppe
Compliance-ansatte
Åben
2 6

Dette kursus er et samarbejde mellem Finanssektorens Uddannelsescenter og Finansforbundet. Finanssektorens Uddannelsescenter står for undervisningen.

Forløbet er relevant for compliancemedarbejdere i både større og mindre institutter, da grundlaget for compliance, herunder inspiration til metoder, redskaber og kommunikation, kan anvendes uanset instituttets størrelse.

Forløbet er IKKE egnet til 1st. line medarbejdere, som arbejder for eksempel med behandling af hvidvaskalarmer og/eller kunde onboarding.

Udbytte

  • Du får et stærkt grundlag til at kunne spille en aktiv og værdiskabende rolle i en 2nd line compliancefunktion
  • Du møder kolleger fra andre institutter, og du får dermed mulighed for at opbygge gode kontakter og et netværk, som sidder med lignende opgaver og udfordringer
  • Du får værdiskabende complianceviden, herunder anvendelse af complianceredskaber og metoder

Mere om indholdet
Complianceforløbet er udviklet i samarbejde med eksperter i finanssektoren, som alle har stor erfaring med compliance i praksis. På den måde sikrer vi, at indholdet passer til din hverdag, og at du kan bruge din nye viden med det samme hjemme i instituttet.

Forløbet rummer teori, redskaber og best-practice indenfor compliance.

Undervejs i forløbet vil der være relevante opgaver og mulighed for drøftelse, både med undervisere og de andre deltagere.

Program
Første dag fra kl. 09.30-16.45
Anden dag fra kl. 08.30-16.00

Du kan læse mere om programmet her

Om underviserne
Undervisningen varetages af de skarpeste profiler inden for deres felt.

Mød bl.a.:

  • Erfarne compliancepraktikere fra pengeinstitutterne, der fortæller om undersøgelser, dokumentation og rapportering, samt compliances værdiskabelse for forretningen
  • Specialister, der gør os klogere på roller, snitflader og samarbejde på tværs af forsvarslinjerne
  • Eksperter fra f.eks. lokale pengeinstitutter og eksterne rådgivere, der deler deres indsigter om grundlæggende krav, rammevilkår og nye tendenser
  • Finanstilsynet, der fortæller om tilsynets forventninger til compliancefunktionen og om, hvordan et tilsynsbesøg foregår
  • En bankdirektør, som deler erfaringer om compliancerejsen set fra direktionens stole

Betaling
Fakturaen vil blive tilsendt, ca. 14 dage før kursusstart. Ønsker du denne udstedt til din arbejdsgiver, bedes du informere os om dette ved enten tilmelding eller ved at sende en mail til nedenstående mailadresse.

Har du forsøgt at betale ved tilmelding, og mislykkedes dette, så er du fortsat tilmeldt og vil i stedet få tilsendt en faktura, som beskrevet ovenfor.

Afbud
Du kan gratis melde afbud optil 14 dage før arrangementsstart. Herefter refunderes deltagergebyret ikke, og en eventuel faktura vil være til forfald.

Anden info
Dit navn, stilling, e-mail og virksomhed kan blive videregivet til underviser og konferencested, alene til brug for deres afvikling af arrangementet. Du kan til enhver tid gøre indsigelse i forhold til videregivelse af dine personoplysninger. Dette kan du gøre ved at sende en mail til clu-gdpr@finansforbundet.dk med angivelse af navnet på arrangementet.

Din tilmelding sendes videre til Finanssektorens Uddannelsescenter (FU), som er udbyder på kurset. Du vil derfor få alle oplysninger om kurset direkte fra FU gennem deres læringsplatform, Moodle.

Kontakt

Center for læring og udvikling

Afmeld ?

Du er nu afmeldt arrangementet

Hvis du har betalt for arrangementet, får du beløbet tilbagebetalt.
Arrangementet vil ikke længere fremgå på din liste i Mit forbund