Menu luk

Compliance: Sådan foretager du en complianceundersøgelse på MiFID – også for ikke-medlemmer

Tidspunkt
25. jan 2022, 13.00 - 15.00
Format
Webinar
Afholdelsessted
Webinar
tilmeldingsfrist
21. januar 2022
Pris
Gratis
Målgruppe
Alle medlemmer, Ikke-medlemmer
Åben
2 5

Dette webinar er blevet til i et samarbejde mellem Finanssektorens Uddannelsescenter og Finansforbundet. Finanssektorens uddannelsescenter står for undervisningen.  

 

 

På to timer får du inspiration og redskaber til, hvordan du kan foretage en complianceundersøgelse på MiFID. Vi viser dig også, hvordan du kan dokumentere dit arbejde og rapportere dine konklusioner.

Udbytte:

  • Du får kompetencer, der gør dig til det oplagte valg til at udføre complianceopgaver på MiFID.
  • Du bliver ajour med reglerne og forventninger til løsning af opgaver.
  • Du får complianceviden på fagområdet, der gør dig i stand til at foretage complianceundersøgelser, dokumentere og rapportere.
  • Du får mulighed for at opbygge gode kontakter og et netværk med andre finansansatte, der sidder med samme opgaver og udfordringer.

Modulet er praksisnært og tilpasset din hverdag. Vi kommer bl.a. ind på følgende emner:

  • Risikovurdering af området
  • 1.og 2. line – udfordringer
  • Tilrettelæggelse og udførelse af complianceundersøgelser
  • Konkrete complianceundersøgelser på udvalgte områder

Undervejs har du mulighed for at stille spørgsmål til underviseren om eventuelle konkrete udfordringer, du har i dagligdagen. Der vil også være små opgaver, som skal løses i grupper.

Program:

Undervisningen foregår online og varer ca. to timer. Der vil være mulighed for at stille spørgsmål over chat og med mikrofon. Du skal forvente at være aktiv i dele af kurset og skal derfor være indstillet på at have kamera tændt. Gruppearbejdet foregår i break-out rooms.

Der er ca. en times forberedelse til modulet.

Om underviser:

Merete Svarre, complianceansvarlig i den danske filial af Carnegie Investment Bank. Hun har arbejdet i den finansielle sektor i en lang årrække, og siden 2012 har hendes primære ansvarsområder været AML og compliance.

Ikke-medlem

Er du ikke medlem af Finansforbundet kan du godt tilmelde dig webinaret, ved at sende en mail til arrangementer@finansforbundet.dk, med fulde navn, telefon, e-mail og arbejdsplads. Efter webinaret kontakter vi dig omkring dine muligheder som medlem af Finansforbundet.

Kontakt

Center for læring og udvikling

Afmeld ?

Du er nu afmeldt arrangementet

Hvis du har betalt for arrangementet, får du beløbet tilbagebetalt.
Arrangementet vil ikke længere fremgå på din liste i Mit forbund