Menu luk

Bliv en haj til PowerPoint og Google slides

Tidspunkt
9. jan. 2025, 15.30 - 17.00
Format
Online
Afholdelsessted
Online
Tilmeldingsfrist
3. januar 2025
Pris
Gratis
Målgruppe
Ikke-medlemmer, Studerende
Venteliste
0 9

Vi fokuserer på præsentations-håndværket og kobler det på konkrete anvendelser i PowerPoint.

Udbytte:

  • Lær at strukturere dit budskab
  • Find relevante billeder, diagrammer og andre illustrationer
  • Saml tekst, billeder, grafik og andet indhold i en solid helhed
  • Sæt præsentations-håndværket ind i en ramme i PowerPoint
  • Vælg hvornår PowerPoint skal vælges til og fra samt hvilke alternativer, der findes

Mere om indholdet
Efter kurset har du både en god ramme for præsentations-håndværket og evnen til at sætte det i spil såvel indenfor rammerne af PowerPoint som i andre programmer og formater – såvel digitale som analoge.
Du lærer bl.a. om billed- og farvesymbolik, diagrammer og andre visualiseringer, kropssprog, stemmeføring og meget mere.

Program
Kurset afholdes online og du kan undervejs stille spørgsmål og få svar såvel via mikrofonen som i chatten.

Om underviser
Kåre Bjørn Jensen har holdt IT-kurser i mere end 20 år og formidlings- og præsentationshåndværket fylder meget, når han formidler viden om de nyeste programmer og teknologier. Han har et stærkt pædagogisk sigte og inddrager spørgsmål og eksempler fra den virkelige verden i sin undervisning.

Praktisk info
Vi sender link samt relevant info ud til deltagerne et par dage før kurset. Dog oplever vi ofte, at nogle spamfilte og firewalls definerer mails med link som en potentiel trussel. Det resulterer i, at vores medlemmer ikke modtager linket eller at det ender i mapper som uønsket eller spam.

Derfor beder vi dig om at holde øje med din mail i dagene før. Har du ikke modtaget linket sidste hverdag før afholdelsen, beder vi dig kontakte os på nedenstående mail inden kl. 15.00, så vi kan sikre os, at du ikke går glip af kursusdagen.

Anden info
Dit navn, e-mail, billede og video kan være synlig for de øvrige deltagere på kurset. Dit navn og mailadresse kan desuden blive videregivet til underviseren, alene til brug for undervisers afvikling af arrangementet.

Du kan til enhver tid gøre indsigelse i forhold til videregivelse af dine personoplysninger samt synliggørelse af disse for de øvrige deltagere. Dette kan du gøre ved at sende en mail til clu-gdpr@finansforbundet.dk med angivelse af navnet på arrangementet, hvorefter du vil blive frameldt.

Kåre B. Jensen 

 

Kontakt

Center for læring og udvikling

Afmeld ?

Du er nu afmeldt arrangementet

Hvis du har betalt for arrangementet, får du beløbet tilbagebetalt.
Arrangementet vil ikke længere fremgå på din liste i Mit forbund