Bevar dig selv - mental robusthed i en krævende verden
BEVAR DIG SELV
Mental styrke og ro for fællestillidsrepræsentanter i en krævende og foranderlig hverdag
Som fællestillidsrepræsentanter står du ofte i et særligt krydspres. Du skal navigere mellem ledelse og medlemmer, håndtere følsomme sager, bevare fortrolighed, træffe svære beslutninger og samtidig passe dit eget arbejdsliv.
I en sektor præget af fusioner, omstruktureringer og øget tempo stilles der store krav til evnen at bevare ro, overblik og dømmekraft – også når presset stiger.
Deltagerne får:
- En klar forståelse af, hvad pres gør ved dig – både mentalt og fysiologisk – og hvordan det påvirker din dømmekraft, adfærd og beslutninger i rollen.
- Konkrete værktøjer til at bevare ro og handlekraft i pressede situationer, hvor du skal navigere mellem modsatrettede hensyn og træffe svære beslutninger.
- Øget selvindsigt i egne reaktionsmønstre under pres – herunder personlige triggere, styrker og faresignaler – så du kan handle mere bevidst og professionelt.
- Metoder til at håndtere belastning og forebygge udmattelse – så du kan bevare dig selv, også når du bærer andres bekymringer og arbejder i et vedvarende krydspres.
Dette kursus sætter fokus på mental styrke som en professionel kompetence. Ikke som et spørgsmål om at være “robust nok”, men som en evne, der kan forstås, trænes og vedligeholdes.
Du får indsigt i, hvad pres gør ved hjernen og kroppen – både akut og over tid – og lærer konkrete metoder til at regulere dig selv i pressede situationer. Kurset arbejder både med den ydre håndtering af pres samt den indre håndtering af emotionel belastning, grænsesætning og ansvar.
Med afsæt i veldokumenteret viden fra psykologi og stressforskning samt erfaring fra Forsvaret og rådgivning af ledere og organisationer, får du praktiske redskaber, refleksion og selvindsigt.
Målet er, at du går hjem med en klar forståelse af egne mønstre under pres – og konkrete værktøjer til at bevare dig selv i rollen.
Dagens program
- Kortlægning af pres, krydspres og belastning i rollen som FTR
- Hvad pres gør ved os?
- Hjernens reaktioner under pres
- Akut stress vs. langvarig belastning
- Refleksion over egne erfaringer
- Værktøjer til akut pres
- Konkrete metoder til at bevare ro, klarhed og beslutningskraft i svære situationer
- Træning og cases
- Rollen som FTR – loyalitet, integritet og personlige grænser
- Emotionel belastning - at bære andres frustrationer og bekymringer
- Forebyggelse af overinvolvering og udmattelse
- Energi og bæredygtighed
- Søvn, pauser og mental restitution som professionelt ansvar
- Individuel afklaring: Triggere, styrker, faresignaler og personlige stopregler
Om Birgitte Dam Jensen
Birgitte har specialiseret sig i udvikling af robusthed og har mere end 20 års erfaring med at undervise og træne personer, der skal kunne bevare robusthed under pres.
Hun har blandt andet trænet soldater til gidseloverlevelse i Forsvaret, undervist skuespillere på Odense Skuespillerskole og som terapeut med speciale i stress, chok, traume og resiliens.
Hun er en ofte brugt ekspert i medierne og er forfatter til bogen ”Bevar dig selv - robust i en uforudsigelig fremtid” Gyldendal 2017, 4. oplag: Nomineret til årets ledelsesbog i 2017. Hun udgiver podcasten ”Bevar dig selv”.

Birgitte Dam Jensen
Kontakt Kursusadministrator
Afmeld ?
Du er nu afmeldt arrangementet
Er du klar til dit næste arrangement?
Finansforbundets app giver dig hurtigt overblik over dine arrangementer og gør det let at tjekke ind med det digitale medlemskort.
Download appen i dag
App Store
Google Play