Menu luk

Barselsnetværksmøde - Hvordan du bliver en høvding i arbejdslivet – og i hjemmet

Tidspunkt
12. feb. 2025, 10.00 - 13.00
Format
Netværksmøde
Afholdelsessted
Online
Tilmeldingsfrist
29. januar 2025
Pris
Gratis
Målgruppe
Alle medlemmer
Åben
1 2

Bemærk, at dette arrangement udelukkende er for medlemmer på barsel.  

Sammen med det professionelle barselsforum Inspired Beyond Babies (IBB) tilbyder Finandsforbundet alle medlemmer på barsel at deltage i netværksmøder, hvor kendte profiler fra erhvervslivet, inspirerende talere og specialister inden for forskellige fagområder står for de faglige indlæg alt imens, at du netværker, får ny inspiration og pusler om din baby. 

Læs mere om samarbejdet og netværksmøderne her

Den 12. februar kan du deltage i netværksmødet "Hvordan du bliver en høvding i arbejdslivet – og i hjemmet"
Alt for mange danskere har svært ved at navigere i både arbejdslivet og hjemmet, pga. stress, arbejdsmiljø, forventninger til forældrerollen, mental load og karriere.

I bogen ”Gid min chef var høvding – sådan får vi de ledere vi fortjener” argumenterer Dennis Nørmark og Christian Groes for, at vi skal have en anden arbejdskultur og ledelsesstil, både på jobbet og i livet som sådan. Christian vil komme med eksempler på hvordan ydmyghed, generøsitet, ligeværd, som kendetegnede fortidens høvdinge, også skal guide fremtidens organisationer. Han mener nemlig, at en ny arbejdskultur kan formes omkring kvinders rolle som høvdinger, der inspirerer til mere trivsel, inklusion, diversitet og arbejdsglæde.

Han viser også, hvordan kvindelige høvdinger og shamaner altid har haft en særlig rolle hos det oprindelige folk og i oprindelig ledelse. Er kvinder bedre ledere og kolleger i kraft af bestemte feminine værdier eller egenskaber? Eller er det bare nogle værdier, som kvinder altid har stået for (omsorg, inklusion og empati), der nu er mere efterspurgte for at skabe den arbejdsplads, de fleste drømmer om – uanset køn? Og hvordan skabes balancen mellem at være en god leder eller kollega på jobbet og samtidigt være en høvding derhjemme? Er det overhovedet muligt? Og hvilken rolle spiller ens partner?

Med foredraget vil du få:

  • Inspiration til at dyrke høvdingens feminine værdier og væremåde – som kollega eller chef
  • Indblik i hvordan høvdingefiguren jonglerer mellem de mange krav der stilles og stadig bevarer roen
  • Redskaber til at skabe en bedre arbejdskultur med fokus på diversitet, empati, tryghed, ydmyghed og ligeværd

Tilmelding til online deltagelse
Log på og tilmeld dig netværksmødet. Dette er tilmelding til online deltagelse. Ønsker du at deltage fysisk, kan du tilmelde dig her.

Praktisk information 
Al praktisk information om arrangementet vil du modtage direkte fra Inspired Beyond Babies. 

Dit navn, stilling, email og virksomhed vil derfor blive videregivet til IBB alene til brug for deres afvikling af arrangementet.  

Du kan til enhver tid gøre indsigelse i forhold til videregivelse af dine personoplysninger. Dette kan du gøre ved at sende en mail til clu-gdpr@finansforbundet.dk med angivelse af navnet på arrangementet. 

Om foredragsholderen
Signe Skall Toke er partner, medejer og seniorkonsulent i Re-LAB. Hun er især optaget af, hvordan vi skaber mere tid i vores arbejdsliv, så der bliver plads til både familie- og arbejde. Signe har i Re-LAB regi udarbejdet konkrete og handlingsorienterede faciliteringsredskaber til at frigive tid. Noget, som hun selv har brugt en del tid på i hendes arbejdsliv – især som småbørnsmor til to dejlige drenge samtidig med en karriere i staten, fagbevægelsen og nu som konsulent.

Derudover er Signe bestyrelsesmedlem i Dansk Implementeringsnetværk og skriver debatindlæg om nye organiseringsformer, frigivelse af tid og fremtidens arbejdsliv hos bl.a. A4 arbejdsmiljø og Impact Insider.

Kontakt

Afmeld ?

Du er nu afmeldt arrangementet

Hvis du har betalt for arrangementet, får du beløbet tilbagebetalt.
Arrangementet vil ikke længere fremgå på din liste i Mit forbund