Menu luk

Barselsnetværksmøde - Forhandling – sådan bliver I begge glade!

Tidspunkt
19. mar. 2026, 10.00 - 13.00
Format
Netværksmøde
Afholdelsessted
Holst, Advokater Advokatpartnerselskab
Hans Broges Gade 2
8000 Aarhus C
Tilmeldingsfrist
5. marts 2026
Pris
Gratis
Målgruppe
Alle medlemmer
Åben

Bemærk, at dette arrangement udelukkende er for medlemmer på barsel.  

Sammen med det professionelle barselsforum Inspired Beyond Babies (IBB) tilbyder Finansforbundet alle medlemmer på barsel at deltage i netværksmøder, hvor kendte profiler fra erhvervslivet, inspirerende talere og specialister inden for forskellige fagområder står for de faglige indlæg alt imens, at du netværker, får ny inspiration og pusler om din baby. 

Læs mere om samarbejdet og netværksmøderne her

Den 19. marts kan du deltage i netværksmødet "Forhandling – sådan bliver I begge glade!"
Mange tror at en forhandling drejer sig om at vinde. Men det er sjældent tilfældet.
Udover køb af en brugt bil hos en forhandler som du aldrig vil se igen, så står én forhandling sjældent alene. Det er et led i en længere relation, hvor der både skal tages hensyn til det forudgående forhold – og i særdeleshed til det fremadrettede forhold.

Lasse Bork Schmidts oplæg om forhandlinger tager udgangspunkt i relationen mellem parterne og udforsker både forhandlingsrummet og de mulige udfald. Målet er at skabe en proces, hvor begge parters behov bliver imødekommet – i stedet for at forhandlingen ender som en kamp, hvor den ene vinder over den anden.

Til oplægget får du:

  • Hvordan man vurderer forhandlingens karakter
  • Vigtigheden af at overveje egne mål – og modpartens mål
  • At være bevidst om sine modstandspunkter
  • Kendskab til og brug af BATNA (Bedste Alternativ Til en Forhandlet Aftale)

Tilmelding til fysisk deltagelse
Log på og tilmeld dig netværksmødet. Vi kører efter først-til-mølle og har begrænsede pladser, så skynd dig at få en plads. 

Dette er tilmelding til fysisk deltagelse. Ønsker du at deltage online, kan du tilmelde dig her.

Praktisk information 
Al praktisk information om netværksmødet vil du modtage direkte fra Inspired Beyond Babies.

Dit navn, stilling, email og virksomhed vil blive videregivet til Inspired Beyond Babies alene til brug for deres afvikling af arrangementet. Du kan til enhver tid gøre indsigelse i forhold til videregivelse af dine personoplysninger. Dette kan du gøre ved at sende en mail til clu-gdpr@finansforbundet.dkmed angivelse af navnet på arrangementet.

Om foredragsholderen
Lasse Bork Schmidt Lindskov er uddannet cand.oecon med forhandlingsteori som kandidatfag. Har siden sin uddannelse deltaget i adskillige politiske forhandlinger som bl.a. byrådsmedlem i Odense men også i forbindelse med jordopkøb til projekter og salg af større landbrugsprojekter rundt om i verden. Han har undervist i forhandlingsteori hos forskellige foreninger og en række private virksomheder.
 

Kontakt

Afmeld ?

Du er nu afmeldt arrangementet

Hvis du har betalt for arrangementet, får du beløbet tilbagebetalt.
Arrangementet vil ikke længere fremgå på din liste i Mit forbund

Er du klar til dit næste arrangement?

Finansforbundets app giver dig hurtigt overblik over dine arrangementer og gør det let at tjekke ind med det digitale medlemskort.

Download appen i dag

Embedded QR code

App Store

Embedded QR code

Google Play

mange forskellige mobiltelefoner ved siden af hinanden