Barselsnetværksmøde - LinkedIn som et stærkt værktøj
Bemærk, at dette arrangement udelukkende er for medlemmer på barsel.
Sammen med det professionelle barselsforum Inspired Beyond Babies (IBB) tilbyder Finandsforbundet barslende medlemmer at deltage i netværksmøder, hvor kendte profiler fra erhvervslivet, inspirerende talere og specialister inden for forskellige fagområder vil stå for de faglige indlæg. Læs mere om netværksgruppen her.
Den 31. oktober kan du deltage i arrangementet ”LinkedIn som et stærkt værktøj"
Mange kvinder og mænd lader deres LinkedIn-profil ‘gå i hi’ under barslen og åbner den først igen, når de vender tilbage på jobbet. Hvorfor er det sådan, og kan man bruge LinkedIn samtidig med, at man er på barsel?
I dette oplæg vil Tine Doerwald (som selv lige er vendt tilbage til sit job efter barsel indenfor salg i en stor amerikansk virksomhed) fortælle om, hvorfor det kan være en god ide at gøre en lille indsats på LinkedIn under orloven. Hun vil dele konkrete råd til, hvordan du kan komme i gang uden at forlade din babyboble.
Oplægget er både til dig, der er ny på LinkedIn og en mere erfaren bruger, og henvender sig til alle professionelle fagområder. Det er bygget om en blanding af statistiske facts, nede-på-jorden-råd og personlige erfaringer. I løbet af dagen vil du få svar på spørgsmål som:
- Hvad kan/bør jeg gøre på LinkedIn under min barsel?
- Jeg bruger normalt ikke LinkedIn, så hvad kan det pludselig give mig under/efter min barsel?
- Hvordan kommer jeg i gang, og hvad ‘virker’?
Tilmelding
Log på og tilmeld dig arrangementet. Vi kører efter først-til-mølle og har begrænset pladser, så skynd dig at få en plads.
Bemærk, at al praktisk information om arrangementet vil du modtage direkte fra Inspired Beyond Babies.
Dit navn, stilling, email og virksomhed vil derfor blive videregivet til IBB alene til brug for deres afvikling af arrangementet.
Du kan til enhver tid gøre indsigelse i forhold til videregivelse af dine personoplysninger. Dette kan du gøre ved at sende en mail til clu-gdpr@finansforbundet.dk med angivelse af navnet på arrangementet.
Om foredragsholderen
Tine er Director for Business Development hos Gartner Inc. med tilstedeværelse i Tyskland og Danmark, hvor hun på daglig basis rådgiver omkring Supply Chain. Derudover banker hendes hjerte for diversitet samt hvordan fremtidens arbejdsplads vil være for de næste generationer.
Hun er lige vendt tilbage til sin stilling i maj 2023 efter næsten et års barsel med sit første barn. Den ene halvdel af barslen lå LinkedIn i hi, og i den anden halvdel var hun en meget aktiv LinkedIn-bruger.
Kontakt
Afmeld ?
Du er nu afmeldt arrangementet