Barselsnetværksmøde - Begær og hierarkier i menneskets psykologi
Bemærk, at dette arrangement udelukkende er for medlemmer på barsel.
Sammen med det professionelle barselsforum Inspired Beyond Babies (IBB) tilbyder Finandsforbundet barslende medlemmer at deltage i netværksmøder, hvor kendte profiler fra erhvervslivet, inspirerende talere og specialister inden for forskellige fagområder vil stå for de faglige indlæg. Læs mere om netværksgruppen her.
Den 27. februar 2024 kan du deltage i arrangementet ”Begær og hierarkier i menneskets psykologi".
Mennesket opstod – i bogstavelig forstand – da vi rejste os på to ben og klatrede ned fra trækronerne, for i stedet at blive en art, der bevæger os langt og med armene frie til lidt af hvert.
Kvinder og spædbørn betalte prisen. For siden da har ”næsten” – som altså ikke er Guds børn — skulle fødes gennem smalle hofter og alt for tidligt. Vi skal lære alt, og vores hjerner er ikke færdigudviklede før midten af 20’erne – og er påvirkelige resten af livet. Men gør det arten til ”et ubeskrevet blad” – der kan formes i alle retninger af opdragelse og samfund?
Troels Gottlieb svarer, med sine nye bog Aben følger med, magt og begær i menneskets psykologi, klart nej!
Med afsæt i fascinerende spædbarn og hjerneforskning – samt ikke mindst studier af chimpanser som vi deler hele 99% DNA med – fortæller Gottlieb om hvordan, menneskets eksistens er nedarvet gennem millioner års evolution, fra primat til jæger-samler til dem vi er i dag.
Troels Gottlieb retter med dette foredrag fokus på emner, som både psykologiske grundbøger og mainstream ledelsesteori helst undgår, og som vi hver især nødigt identificerer os med, men til gengæld sladrer om at se hos andre: Vi er statusorienterede og optagede af dominans og underkastelse– og det er vi fra barnsben af.
Tilmelding
Log på og tilmeld dig arrangementet. Vi kører efter først-til-mølle og har begrænset pladser, så skynd dig at få en plads.
Bemærk, at al praktisk information om arrangementet vil du modtage direkte fra Inspired Beyond Babies.
Dit navn, stilling, email og virksomhed vil derfor blive videregivet til IBB alene til brug for deres afvikling af arrangementet.
Du kan til enhver tid gøre indsigelse i forhold til videregivelse af dine personoplysninger. Dette kan du gøre ved at sende en mail til clu-gdpr@finansforbundet.dk med angivelse af navnet på arrangementet.
Om foredragsholderen
Troels Gottlieb er partner i Gottlieb & Klewe og har en karriere bag sig i blandt andet Right Management, Region Hovedstaden og senest som seniorrådgiver i CfL med særligt ansvar for lederudvikling.
Troels har ledererfaring både som semiprofessionel håndboldtræner, mellemleder, bestyrelsesformand og for nærværende som censorformand for Psykologi ved universiteterne.
Troels’ særlige fokus har i en årrække været at bygge bro mellem forskning og praksis og at levere ledelses- og HR rådgivning på et evidensbaseret grundlag. Han er specialistgodkendt i arbejds- og organisationspsykologi, autoriseret psykolog og har en Ph.d. i Personligheds- og Ledelses-effektivitet.
Han er ekstern lektor på CBS samt forfatter til en længere række af bøger, kronikker, populærvidenskabelige artikler og videnskabelige publikationer og har til foredraget sine seneste bog med: “Aben flytter med”.
Kontakt
Afmeld ?
Du er nu afmeldt arrangementet