Menu luk

Arbejdsmiljøtemadag for arbejdsmiljørepræsentanter og -ledere i Nyborg

Tidspunkt
22. apr. 2026, 9.00 - 15.00
Afholdelsessted
Storebælt Sinatur & Konference
Østersøvej 121
5800 Nyborg
Tilmeldingsfrist
6. marts 2026
Pris
Gratis
Kun for
Alle tillidsvalgte i Finansforbundet
Målgruppe
Arbejdsmiljørepræsentanter
Åben

Temadag: Trivsel i det hybride arbejdsliv

– når nærvær og fællesskab skal skabes med vilje

Denne temadag er til dig som er arbejdsmiljørepræsentant (AMR) eller leder i en arbejdsmiljøgruppe og ønsker at blive klogere på hvordan du arbejder med trivsel i et hybridt arbejdsliv. 

Hybridarbejde er for længst blevet hverdag i finanssektoren. Mange arbejder på tværs af lokationer, funktioner og tidszoner – og store dele af samarbejdet foregår digitalt. Det giver fleksibilitet og effektivitet, men stiller også nye krav til, hvordan vi sikrer trivsel, sammenhængskraft og et sundt arbejdsmiljø.

Hvordan holder du som leder eller arbejdsmiljørepræsentant fingeren på pulsen i et arbejdsliv, hvor kolleger måske er spredt over flere lokationer, lande og tidszoner og hvor hverdagen leves gennem virtuelle møder, mails og hjemmearbejde?

Temadagen stiller skarpt på de udfordringer, I står med – men også på de muligheder, der ligger i et arbejdsliv, hvor fleksibilitet, frihed og fællesskab kan gå hånd i hånd, når I træffer bevidste valg om at sikre trivslen.

Hvis I deltager sammen som leder og AMR i arbejdsmiljøgruppen, kan I styrke jeres fælles sprog og samspil. Men du er lige så velkommen alene, hvis du søger viden, inspiration og konkrete værktøjer til at tage med hjem og omsætte i din egen praksis.

Dagen veksler mellem korte, inspirerende vidensoplæg, refleksion og praksisnære drøftelser – og ikke mindst mulighed for at netværke med andre engagerede arbejdsmiljørepræsentanter og ledere, der står med de samme dilemmaer som dig.

Du går derfra med:

  • fornyet inspiration
  • den nyeste viden og evidens om trivsel i det hybride arbejdsliv
  • indsigt i, hvordan I fanger signaler om mistrivsel, når hverdagen ikke deles fysisk
  • kendskab til konkrete værktøjer, der kan bruges direkte i hverdagen
  • et skarpere blik for samarbejdet mellem leder og AMR

Program:

8.30Ankomst & Morgenmad

9.00–12.00

 

Trivsel i det hybride arbejdsliv – ny viden og fælles forståelse

  • Hybridarbejde i finanssektoren: muligheder, dilemmaer og nye krav
  • Når signaler om mistrivsel går under radaren
  • Lederens og AMR’s rolle og ansvar i det hybride arbejdsliv
  • Afprøvning af konkret værktøj
  • Mindset og systematik som fundament for trivsel
12.00–12.45Frokost
12.45–14.00

Netværk & praksis

  • Dialog og refleksion over egen praksis
  • Erfaringsudveksling med andre ledere og AMR’er fra finanssektoren
14.00–15.00

Kage & Kobling .... til hverdag & afrunding 

  • Opsamling på kompleksiteten i den hybride trivsel
  • Samspillet mellem leder og AMR – næste skridt
  • Personlig refleksion og fælles opsamling
15.00Tak for i dag 

 

Kontakt Kursusadministrator

Afmeld ?

Du er nu afmeldt arrangementet

Hvis du har betalt for arrangementet, får du beløbet tilbagebetalt.
Arrangementet vil ikke længere fremgå på din liste i Mit forbund

Er du klar til dit næste arrangement?

Finansforbundets app giver dig hurtigt overblik over dine arrangementer og gør det let at tjekke ind med det digitale medlemskort.

Download appen i dag

Embedded QR code

App Store

Embedded QR code

Google Play

mange forskellige mobiltelefoner ved siden af hinanden