Arbejdsmiljøtemadag for arbejdsmiljørepræsentanter og -ledere i København
Temadag: Trivsel i det hybride arbejdsliv
– når nærvær og fællesskab skal skabes med vilje
Denne temadag er til dig som er arbejdsmiljørepræsentant (AMR) eller leder i en arbejdsmiljøgruppe og ønsker at blive klogere på hvordan du arbejder med trivsel i et hybridt arbejdsliv.
Hybridarbejde er for længst blevet hverdag i finanssektoren. Mange arbejder på tværs af lokationer, funktioner og tidszoner – og store dele af samarbejdet foregår digitalt. Det giver fleksibilitet og effektivitet, men stiller også nye krav til, hvordan vi sikrer trivsel, sammenhængskraft og et sundt arbejdsmiljø.
Hvordan holder du som leder eller arbejdsmiljørepræsentant fingeren på pulsen i et arbejdsliv, hvor kolleger måske er spredt over flere lokationer, lande og tidszoner og hvor hverdagen leves gennem virtuelle møder, mails og hjemmearbejde?
Temadagen stiller skarpt på de udfordringer, I står med – men også på de muligheder, der ligger i et arbejdsliv, hvor fleksibilitet, frihed og fællesskab kan gå hånd i hånd, når I træffer bevidste valg om at sikre trivslen.
Hvis I deltager sammen som leder og AMR i arbejdsmiljøgruppen, kan I styrke jeres fælles sprog og samspil. Men du er lige så velkommen alene, hvis du søger viden, inspiration og konkrete værktøjer til at tage med hjem og omsætte i din egen praksis.
Dagen veksler mellem korte, inspirerende vidensoplæg, refleksion og praksisnære drøftelser – og ikke mindst mulighed for at netværke med andre engagerede arbejdsmiljørepræsentanter og ledere, der står med de samme dilemmaer som dig.
Du går derfra med:
- fornyet inspiration
- den nyeste viden og evidens om trivsel i det hybride arbejdsliv
- indsigt i, hvordan I fanger signaler om mistrivsel, når hverdagen ikke deles fysisk
- kendskab til konkrete værktøjer, der kan bruges direkte i hverdagen
- et skarpere blik for samarbejdet mellem leder og AMR
Program:
| 8.30 | Ankomst & Morgenmad |
9.00–12.00
| Trivsel i det hybride arbejdsliv – ny viden og fælles forståelse
|
| 12.00–12.45 | Frokost |
| 12.45–14.00 | Netværk & praksis
|
| 14.00–15.00 | Kage & Kobling .... til hverdag & afrunding
|
| 15.00 | Tak for i dag |
Kontakt Kursusadministrator
Afmeld ?
Du er nu afmeldt arrangementet
Er du klar til dit næste arrangement?
Finansforbundets app giver dig hurtigt overblik over dine arrangementer og gør det let at tjekke ind med det digitale medlemskort.
Download appen i dag
App Store
Google Play