AML i praksis: fra regulativer til operationelle guidelines ( RTS´er)
Forstå de nye RTS-krav og omsæt dem til konkrete løsninger, der styrker din compliance og skaber reel forretningsværdi.
Finanssektoren navigerer i et regulatorisk landskab under konstant forandring. De nye RTS'er under AML-pakken præciserer krav til datakvalitet, dokumentation og risikovurdering og stiller skarpe krav til, hvordan I organiserer jer fremadrettet. Dette webinar giver dig et klart og operationelt overblik over de vigtigste ændringer og viser, hvordan du designer en governance-struktur, der holder.
Udbytte
- Få overblik over de vigtigste nye RTS'er og deres praktiske konsekvenser for din virksomhed
- Forstå markedsudviklingen og sektorens nuværende udfordringer og tendenser
- Lær at prioritere indsatser og identificere gaps via heatmap-analyse
- Design en governance-struktur, der lever op til krav i RTS'erne og AML-pakken
- Bevæg dig fra manuelle processer til datadrevet og effektiv compliance
Med afsæt i de nyeste RTS-guidelines gennemgår webinaret, hvad ændringerne konkret betyder for din virksomhed, og hvilke initiativer der bør prioriteres. Du får indsigt i sektorens aktuelle udfordringer og tendenser, herunder digitalisering og AI som redskaber til mere effektiv compliance. Webinaret introducerer et struktureret heatmap til prioritering og giver anbefalinger til design af governance fra RTS'erne frem mod den nye AML-pakke.
Dette webinar bliver optaget, og efterfølgende delt med de tilmeldte. Det vil være tilgængeligt i 14 dage, og må ikke deles med andre.
Om oplægsholderne
Rikke Ydegaard
Rikke har solid erfaring med AML og sanktionscompliance i den finansielle sektor. Hun har bl.a. bistået banker og PSP’er med undervisning, workshops og implementering inden for sanktionsområdet, herunder kundescreening, scenarieudvikling, governance og håndtering af sanktionsrisici i praksis. Rikke kombinerer stærk regulatorisk forståelse med operationel erfaring, hvilket giver et solidt grundlag for at gennemføre praksisnære webinarer om den nye AML-pakke og sanktioner.
Kenneth Ullmann Eenholt
Kenneth har mere end 20 års erfaring inden for AML, compliance og risikostyring i den finansielle sektor. Han har rådgivet finansielle virksomheder om implementering af regulatoriske krav og opbygning af effektive governance. Han kombinerer dyb faglig ekspertise med en stærk forståelse for forretningen og arbejder med at omsætte kompleks regulering til konkrete og operationelle løsninger, der skaber værdi og compliance.
Anden info
Vi gør opmærksom på, at navn- og mailoplysninger på alle tilmeldte til dette arrangement kan blive videregivet til underviser og kursusudbyder til brug for afvikling af arrangementet. Vi deler ikke dine oplysninger med de øvrige kursusdeltagere.
Dit navn, e-mail, billede og video kan være synlig for de øvrige deltagere til arrangementet. Du kan til enhver tid gøre indsigelse i forhold til videregivelse af dine personoplysninger samt synliggørelse af disse for de øvrige deltagere. Dette kan du gøre ved at sende en mail til clu-gdpr@finansforbundet.dk med angivelse af navnet på arrangementet, hvorefter du vil blive frameldt.

Rikke Ydegaard

Kenneth Ullmann Eelholt
Kontakt
Afmeld ?
Du er nu afmeldt arrangementet
Er du klar til dit næste arrangement?
Finansforbundets app giver dig hurtigt overblik over dine arrangementer og gør det let at tjekke ind med det digitale medlemskort.
Download appen i dag
App Store
Google Play