Menu luk

Alumner: Hjertevarmt pitstop i en travl hverdag

Tidspunkt
6. sep 2021, 17.00 - 20.30
Format
Kursusforløb
Afholdelsessted
Finansforbundet
Applebys Plads 5
1411 København K
tilmeldingsfrist
6. august 2021
Pris
500,00 kr.
Målgruppe
Alle medlemmer
Åben
0 6

Vi holder to møder for dig, som har deltaget i et af de udviklingsforløb, Anja Westy Larsen har faciliteret for Finansforbundet: ’Karriere & Balance Boost’, ’Opnå mere uden at slide mere’, ’Find din balance og stå stærkere i arbejdslivet’ eller ’Netværket Styrk dit personligt lederskab ’. Møderne giver dig mulighed for at få et rum og fællesskab, hvor du kan stoppe op, mærke dig selv og få frisket den grundfilosofi op, som du gik om bord i på udviklingsforløbene.

Vi arbejder ud samme grundfilosofi – nemlig overbevisningen om, at vi som mennesker – mænd som kvinder - har to ressourcetanker i os; yin og yang (eller feminin og maskulin). Når vi evner at bringe begge disse sider af os selv i spil på en balanceret måde, vil det ikke bare give os boblende glæde og styrke, men også skabe langt bedre resultater – i arbejdslivet og i livet i det hele taget.

Yang (maskuline) ressourcer:

Målrettethed, handlekraft, logik, intellekt, struktur, systemer, styring, analyse, planlægning, kontrol, detaljer.

Udadvendt. Gøren.

Yin (feminine) ressourcer:

Kreativitet, fleksibilitet, pauser, hjerte, omsorg, indlevelse, følelser, rummelighed, spontanitet, tillid, helhed.

Indadvendt. Væren.

Vi mødes to gange, hvor du får tid og rum til at finde fodfæste og bruge dig selv balanceret i en stadig mere krævende og omskiftelig hverdag. Men også at skabe et fællesskab på tværs af sektoren med andre, der oplever samme udfordringer og tapper ind i samme grundfilosofi - og som man derfor kan søge sparring og støtte hos i hverdagen.

Møderne er tænkt som et energifyldt og hjertevarmt pitstop i en travl hverdag, hvor deltagerne på forskellig vis vil blive inspireret til at kigge på sig selv og deres (arbejds)liv. Du får rum til at mærke efter og tage stilling til, om du er, hvor du ønsker at være, eller om der er noget, du skal justere i måden at forvalte dig selv på – både i arbejdslivet og privatlivet. Temaerne vil tage udgangspunkt i det hele menneske, da begge sfærer influerer hinanden på godt og ondt.

Herudover er der også et væsentligt netværkselement, som har til formål at skabe inspiration og bånd deltagerne imellem, fordi forskelligheder skaber grobund for nye erkendelser, skridt og dermed forandringer.

Hvert møde vil indeholde elementer af inspiration, refleksion (individuelt, i grupper, i plenum), krop (meditation, visualisering, energi-øvelser etc.) og netværk.

Temaerne vil blive valgt intuitivt med afsæt i, hvad der rører sig hos deltagerne, og med afsæt i Anjas erfaring med, hvad der medvirker til skabe forandringer i mennesker. Temaer kunne være Integritet, Tillid, Intuition, Balance, Hjerteenergi, Indre ro, Relationer.

Tid og sted

Vi mødes to gange.

  • 6. september 2021 kl. 17-20.30
  • 15. november 2021 kl. 17-20.30

Sted: Finansforbundets lokaler, Applebys Plads i København.

Prisen for deltagelse i to-dages pitstop er 500 kr.

Når du har tilmeldt dig dag 1, den 6. september, er du automatisk tilmeldt den anden dag.

Vi gør opmærksom på, at navn- og mailoplysninger på alle tilmeldte til dette arrangement vil blive videregivet til underviser, kursusudbyder og konferencested til brug for deres afvikling af arrangementet. Vi deler ikke dine oplysninger med de øvrige kursusdeltagere.

 


Anja Westy Larsen

Kontakt kursusadministrator

Afmeld ?

Du er nu afmeldt arrangementet

Hvis du har betalt for arrangementet, får du beløbet tilbagebetalt.
Arrangementet vil ikke længere fremgå på din liste i Mit forbund