Menu luk

Er du klar til krig og krise? - Livestreaming

Tidspunkt
27. maj 2026, 8.30 - 10.00
Format
Livestreaming
Afholdelsessted
Livestreaming
Tilmeldingsfrist
24. maj 2026
Pris
Gratis
Målgruppe
Ikke-medlemmer, Alle medlemmer
Åben

Hvordan klarer man sig, hvis strømmen går, vandet stopper, eller nettet forsvinder i flere dage? Politikerne opfordrer borgere til at være forberedt, men hvad betyder det egentlig i praksis? 

Rasmus Dahlberg, ekspert i krig og katastrofer, giver sit bud på, hvor forberedt du bør være – og hvordan du kommer i gang.

Du får også en refleksion over, hvad robusthed betyder i et samfund, der er dybt digitalt og gensidigt forbundet.  

DETTE ER LIVESTREAM
Ønsker du i stedet at møde op fysisk i medlemshuset på Applebys Plads 5 i København, så kan du tilmelde dig aftenmødet med fysisk fremmøde.

Tilmelding til fysisk fremmøde foregår her.

Denne aften får du bl.a. 

  • En forståelse af de mest relevante trusselsbilleder for Danmark i dag
  • Et overblik over, hvad myndighederne reelt anbefaler
  • En praktisk og proportioneret tilgang til forberedelse i hjemmet
  • En refleksion over, hvad robusthed betyder i et samfund, der er dybt digitalt og gensidigt forbundet

De seneste år har politikerne opfordret danskerne til at være forberedt på, at uforudsete kriser kan ramme – alt fra cyberangreb og forsyningssvigt til større internationale konflikter. 

Anbefalingen lyder, at vi som borgere skal kunne klare os i tre døgn uden de mest basale samfundsfunktioner: elektricitet, vand, internet og andre moderne fornødenheder. 

Men hvad betyder det konkret i et dansk hverdagsliv? 

Hvor meget skal man egentlig have på lager? 

Er det nødvendigt med generator, vandrensningstabletter eller nødradio? 

Og hvor sandsynligt er det, at vi som land overhovedet ender i en situation, hvor det bliver relevant?

I dette oplæg tager Rasmus Dahlberg, en af Danmarks mest erfarne forskere i krig, katastrofer og samfundsrobusthed, fat på netop de spørgsmål. 

Med to årtiers forskning bag sig og bøger som “OBS: Oplysningerne til Borgerne om Samfundssikkerhed” giver han et nøgternt og videnbaseret blik på, hvad “prepping” betyder i en dansk kontekst – uden alarmisme, men med blik for realistiske scenarier.

Rasmus Dahlbergs oplæg tilbyder et skarpt blik på de bredere samfundsrisici, som også påvirker finansiel drift, cyberrobusthed og den enkeltes evne til at træffe gode beslutninger under pres.

Program
Kl. 8.30-9.30 Oplæg ved Rasmus Dahlberg
Kl. 9.30-10.00 Spørgsmål 
Kl. 10.00 Tak for i dag

Om oplægsholderen
Rasmus Dahlberg, Vicecenterleder og lektor i samfundssikkerhed ved Roskilde Universitet tidl. Lektor ved Forsvarsakademiet. Derudover er Rasmus Dahlberg forfatter, foredragsholder og forsker med speciale i krig, kriser og katastrofer.  

Anden info
Vi gør opmærksom på, at navn- og mailoplysninger på alle tilmeldte til dette arrangement kan blive videregivet til underviser og kursusudbyder til brug for afvikling af arrangementet. Vi deler ikke dine oplysninger med de øvrige kursusdeltagere.

Dit navn, e-mail, billede og video kan være synlig for de øvrige deltagere til arrangementet. Du kan til enhver tid gøre indsigelse i forhold til videregivelse af dine personoplysninger samt synliggørelse af disse for de øvrige deltagere. Dette kan du gøre ved at sende en mail til clu-gdpr@finansforbundet.dk med angivelse af navnet på arrangementet, hvorefter du vil blive frameldt.
 


Rasmus Dahlberg

 

Kontakt

Center for læring og udvikling

Afmeld ?

Du er nu afmeldt arrangementet

Hvis du har betalt for arrangementet, får du beløbet tilbagebetalt.
Arrangementet vil ikke længere fremgå på din liste i Mit forbund

Er du klar til dit næste arrangement?

Finansforbundets app giver dig hurtigt overblik over dine arrangementer og gør det let at tjekke ind med det digitale medlemskort.

Download appen i dag

Embedded QR code

App Store

Embedded QR code

Google Play

mange forskellige mobiltelefoner ved siden af hinanden