Vi kæmper videre

Men skulle nogen være i tvivl, så er der forsat noget at kæmpe for. Kast blot et blik på den årlige temperaturmåling af ligestilling og kønsdiversitet på det danske arbejdsmarked, som Tænktanken Equalis udkom med i sidste uge. 

Den bekræfter, at kampen forsat er værd at kæmpe på det samlede arbejdsmarked. For hovedkonklusionen er stilstand i ligestillingen. Det gælder både, når man måler på trivselsudfordringer, repræsentation i topledelse, stereotype kønsrollemønstre og kønsskævhed samt forskel i indkomst og pensionsformue. Her er de samme skævheder i mændenes favør som for ét år siden.

Men i kampen for forandring er der også lyspunkter og fremskridtstegn. 

Et af dem er en tendens til en mere lige fordeling af barslen mellem mænd og kvinder.
Det giver håb. Og det peger på, at når vi handler i fællesskab gennem lovgivning og overenskomster, kan vi ændre strukturer. Vi kan få bragt skævheder lidt mere i vater. 

Derfor er vi også stolte af, at vi i sidste års overenskomst i enighed med arbejdsgiverne i sektoren tog skridtet videre og udvidede barselsperioden for fædre og medmødre med 10 uger til i alt 26 uger med fuld løn og pension. Et afgørende tiltag for mere ligestilling i vores sektor. Nu må næste greb være, at vi sammen arbejder på at få skabt en kultur for, at de gode rettigheder bliver brugt – til gavn for alle. 
 
For også kulturer kan ændres. Se blot på de kulturkampe kvinder i finanssektoren har kæmpet i årens løb. Retten til at gå i bukser. Sidde ved kassen. Håndtere pengesedler større end en 50’er. Kultur der kun er ændret, fordi nogen i fællesskab valgte at sige fra.  

Og derfor er det også værd at notere sig, at det også går i den rigtige retning med kønsbalancen blandt de yngre ledere i finanssektoren. Et tegn på, at vi er på rette kurs.

Så uanset om ens temperament er til den stille eller højlydte protest, så er en ting sikker. 

At erkende, at vi ikke er i mål. Sige det højt. Og handle derefter. Indtil vi har skabt de ønskede forandringer.

 God 8. marts.