Metoo og magtrelationer
Debatten i halen på den såkaldte anden bølge af #metoo har fyldt enormt meget den seneste tid. Problemet er åbenlyst, og diskussionerne er vigtige.
Lad mig slå helt fast: Når det kommer til deciderede overgreb og chikane, er vi forbi enhver debat. Jeg tror, vi er rigtig mange, der er lamslåede over nogle af de eksempler, vi har set, hvor det ofte handler mere om magtmisbrug end om relationen mellem kvinder og mænd. I de her tilfælde, må vi kalde på nultolerance. Overgreb og magtmisbrug er der ikke plads til nogen steder. Det skal håndteres - og håndteres konsekvent.
Der er brug for klarhed over, hvor man går hen, hvis man oplever noget ubehageligt. Både så man som medarbejder ved, at krænkelser ikke accepteres, men også hvordan det håndteres, hvis det sker. Det er virksomhedernes ansvar, men det er noget, Finansforbundet er i fuld gang med at hjælpe med at løfte. Både sammen med Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) og lokalt.
Men nedenunder de sager, som trækker de store overskrifter, findes der også en gråzone, som vi i fællesskab – og for vores fællesskabs skyld – må tale om. Hvordan omgås vi hinanden? Og hvordan kan vi have en uformel tone og et frisprog, hvor der er plads til os alle? Sidst, men ikke mindst: Hvordan skaber vi rum for, at man kan sige fra, hvis man oplever noget som ubehageligt? Det er ikke nemt. Svarene kan vi kun finde ved at tale med hinanden.
Derfor har vi spurgt jer medlemmer for at få et så tydeligt billede som muligt. Og vi kan for eksempel se, at det særligt er blandt medlemmer under 35 år, at man oplever uønsket seksuel opmærksomhed. Det samme gælder i endnu højere grad, hvis man er løstansat. De løstansatte har dertil et meget lavt kendskab til virksomhedernes retningslinjer på området, og hvad man skal gøre, hvis man oplever noget ubehageligt.
Sådanne svar understreger klart behovet for, at retningslinjerne er en integreret del af personalepolitikken og af et onboarding-forløb. Men svarene kan også tyde på, at selve magtrelationen kan spille en rolle – altså at man groft sagt er mere udsat, hvis man er ny i jobbet eller har en løsere tilknytning i sin ansættelse.
Det skal vi simpelthen have gjort noget ved! Heldigvis er det ét af de 10 gode råd, vi er enige med FA om. For virksomhederne har et stort ansvar, men det har vi også som medarbejdere og som kolleger.
Vi er helt inde ved kernen af det, der er med til at definere vores arbejdsfællesskab. Vi skal turde tage snakken om, hvad der er ok, hvad der ikke er, og at det er ok at sige fra. Gråzonerne er mange, men vi skal have et godt arbejdsliv, der kan rumme plads til forskelligheder og rumme os alle sammen.