Arbejdsløse bliver sendt på følelsesmæssigt overarbejde

Fra respektabel samfundsborger til mistænkeliggjort taber. 

Arbejdsløshed kan fra den ene dag til den anden forandre omgivelsernes syn på et menneske markant. 

Det kan også påvirke, hvordan den ledige opfatter sig selv, og udløse et oprørt hav af følelser. 

Mange betragter arbejdsløshed som et personligt nederlag. Det er der flere grunde til, forklarer Sabina Pultz, lektor i socialpsykologi og arbejdsmarkedsforsker på RUC: 

Arbejde og identitet er koblet tæt sammen i vores samfund. Hvad laver du så? er ofte det første spørgsmål, vi stiller hinanden i sociale sammenhænge.

"Der er en underliggende forståelse af, at din markedsværdi i forhold til at sælge din arbejdskraft er tæt forbundet med din værdi som menneske,” siger hun.   

Det bliver forstærket, fordi mange jobs kræver, at vi ikke kun sælger vores faglighed, men også vores personlighed og menneskelige kompetencer. Jobsøgning handler også om, hvor likeable du er, og hvad du har af sociale kompetencer.

”Når du sætter dig selv i spil, er det også hele dig, som bliver afvist. Det gør mere ondt end at blive fravalgt pga. nogle faglige kompetencer, som kan opgraderes med et kursus,” siger Sabina Pultz.

Et krydspres af følelser

Sabina Pultz forklarer, at vores selvforståelse i høj grad er præget af, hvordan vi bliver mødt af andre. Hvis blikket udefra siger: du er ikke god nok, så kan man selv komme til at betvivle sin værdi. 

I sin forskning har hun bl.a. fokus på, hvordan beskæftigelsespolitik påvirker lediges følelser.   

Hun peger på, at der fra politisk hold gennem en årrække har været en grundlæggende mistænkeliggørelse over for ledige: Hvis der var mere gang i de arbejdsløse, ville der ikke være behov for krav og kontrol. 

Mistænkeliggørelsen er generelt til stede i samfundet. Når man bliver mødt med den, udfordres man på selvopfattelsen af at være en værdig borger.

”Du er stadig den samme person, men du bliver mødt med et helt andet blik fra omgivelserne,” siger Sabina Pultz.

Hun beskriver det som en klistrende skam, som er diffus og vokser i det usagte. 

”Den bliver ikke udtrykt direkte, men klistrer til personen og siver ind i samvær og samtaler med andre. Den er usynlig, men hele tiden til stede,” forklarer Sabina Pultz. 

Som arbejdsløs står man ofte over for et stort følelsesarbejde, fordi man både skal håndtere negative følelser og frembyde positiv energi og overskud:

”Det er et krydspres, hvor du på den ene side skal afvise, at det er skamfuldt af være ledig, og på den anden side måske bebrejder dig selv som årsagen til situationen. Samtidig skal du vise følelser som engagement, passion osv. i konkurrencen om at få et job,” uddyber Sabina Pultz.   

Det udfordrer også at være i en situation uden deadline, hvor man ikke selv er herre over, hvordan det kommer til at gå – uanset hvor aktiv og handlende man er. 

Sabina Pultz understreger, at arbejdsløshed påvirker mennesker meget forskelligt. Hos nogle ryger selvtilliden hurtigt i bund, mens andre er uanfægtede af situationen og får noget godt ud af tiden uden job. 

Corona ændrede synet på ledige

Corona-pandemien ændrede synet på ledige for en stund, fortæller forskeren:

”Det blev opfattet som en fælles krise, så det var mere legitimt at være ledig. Det er ikke din skyld, lød det fra beskæftigelsesministeren, og flere ledige end sædvanligt fortalte åbent, at de var på dagpenge.” 

Kravet om at sende jobansøgninger blev suspenderet for ledige. 

”Med det betød ikke, at ledige holdt op med at søge job. De lavede færre, men bedre og mere målrettede ansøgninger. Fordi der ikke var fokus på antallet af ansøgninger, kunne de ’kvalitetssøge’. Det er en bedre jobsøgningsstrategi end at skyde med spredehagl, når det handler om at få et job,” siger Sabina Pultz.     

Når beskæftigelsessystemet skal gentænkes, er det i hendes øjne oplagt at skrue ned for mængden af krav og sanktioner over for ledige.

”I årtier er det kun gået i én retning med flere og flere af slagsen. Men folk søgte og fik stadig jobs, da maskineriet blev sat på pause,” pointerer hun. 

Udforsk skamfølelsen: Er du enig eller ej?

Man kan blive temmelig hård ved sig selv, hvis omgivelserne hele tiden opfordrer en til at være det. Hvis f.eks. tingene ikke lykkes, og der er fokus på, hvad man selv har gjort forkert.   

Sabina Pultz opfordrer til, at man skruer ned for bissen over for sig selv:

”Hvad nu, hvis det var din bedste ven, som stod i samme situation som dig? Så ville du næppe tænke på samme måde,” pointerer hun.  
Hun foreslår også, at man udforsker den skamfølelse, man kan blive ramt af som arbejdsløs: 

”Udspringer den af en generel opfattelse af, at et job er det eneste, der giver værdighed og værdi? Er du enig i det eller ej? Hvad er dine egne fornemmelser? Mærk efter og lad dig ikke bare rive med i et system, som trigger alle mulige følelser,” råder hun.    

Hun minder også om vigtigheden af at holde fri og ikke lade sig tynge af skamfølelsen, selvom det kan være svært:

Fordomme om alder kan ramme de erfarne

Når arbejdsløshed rammer sent i arbejdslivet, risikerer man også at skulle kæmpe mod fordomme om alder.

”Det kan føles dybt uretfærdigt, hvis du betragter dig selv som med kapabel arbejdskraft med styr på fagligheden. Den følelse ryger så oven i bunken af udfordringer, mens du i forvejen er i modvind,” forklarer Sabina Pultz.

Har man flere år tilbage på arbejdsmarkedet, spiller økonomiske bekymringer også ind ved ledighed: Hvert år tæller, og har man nu udsigt til at blive en fattigere ældre?

”På plussiden har erfarne ledige typisk mulighed for at spille på flere tangenter og f.eks. gøre en specialviden eller en hobby til en levevej,” fremhæver Sabina Pultz. 

”Det kan dog være både godt og ondt at skulle brande og forretningsgøre sig selv og sit frirum. Måske har du netop brug for et helle, der ikke handler om arbejde,” tilføjer hun.      

Fællesskaber fri for mistænkeliggørelse 

For mange er jobbet et stort og vigtigt fællesskab, hvor de bliver mødt med tillid og respekt. 

”Det mangler, når man står uden arbejde. Men man kan finde det i andre fællesskaber,” fremhæver Sabina Pultz, som aktuelt forsker i fællesskabers betydning for arbejdsløse. 

Det er velkendt, at det kan være en lettelse og give en tiltrængt pause fra selvbebrejdelser mm. at mødes med andre, som er i samme båd.     
Fællesskaber, hvor der ikke er fokus på vores roller i samfundssystemet, har også potentiale til at fjerne følelsen af at være mistænkeliggjort, fortæller Sabina Pultz.

Det gælder f.eks. fællesspisning, hvor man laver mad til hinanden og spiser sammen. Bogklubber, sport og faglige fællesskaber kan også styrke fornemmelsen af at blive mødt med tillid og værdighed – uanset hvilken jobmæssig status, man kommer med.