Nyuddannede arbejdsløse har en særlig sårbarhed

Det er hårdt at være arbejdsløs, men jagten på det første job kan være ekstra udmattende. 

Usikkerheden nager: Får jeg nogensinde et job? Hvornår kan jeg tage hul på ’voksenlivet’? 

Imens poster vennerne fra studiet jublende opslag om, at de lige er blevet ansat i spændende stillinger, som man også selv har søgt ...  

"Man har lært noget, men man har endnu ikke bevist sit værd i et job,” forklarer Sabina Pultz, som er lektor i socialpsykologi og arbejdsmarkedsforsker på RUC.

Man kan havne i et identitetstomrum, fordi man ikke er studerende længere, men heller ikke i arbejde, uddyber hun.  

Job og identitet er tæt koblet sammen i vores samfund. Derfor bliver ledighed let et personligt problem for dimittender. Der en tendens til at se ned på arbejdsløse – en mistænkeliggørelse af den enkeltes kompetencer og personlighed. 

”Det er en stor omvæltning at skulle forholde sig til, for sådan er man ikke blevet betragtet, mens man var studerende,” siger Sabina Pultz. 
I sin forskning har hun talt med arbejdsløse dimittender, som i samværet med andre – f.eks. familie og venner – hele tiden overvejer, om de skal forklare sig eller forsvare sig i forhold til deres jobsituation.

”Det fylder rigtig meget i tankerne,” konstaterer hun.

Døgnåbent jobmarked

Det er også svært at holde pauser fra jobjagten, når der er døgnåbent på LinkedIn og online-jobmarkedet. 

Man har altid et øje eller et øre på notifikationerne på telefonen og er opmærksom på, om der er kommet et nyt jobopslag eller svar på en ansøgning.

Det tærer på kræfterne og overskuddet til at lave andre ting. 
Usikkerheden om fremtiden spiller en kæmpe rolle for arbejdsløse dimittender. Det er svært at rykke videre til næste kapitel i livet, når man ikke ved, hvordan og hvornår der kommer flere penge på kontoen. 

- Det kortere dagpengeperiode og lavere dagpengesats for dimittender er et praktisk problem, når det er slut med studierabat, og man skal betale ’voksenpris’ overalt. Samtidig er det et signal om, at man er en mindre værdsat gruppe i samfundet, pointerer Sabina Pultz.  

Pilen vender indad

Sammenlignet med andre ledige har unge flere selvbebrejdelser: Har jeg valgt en helt forkert uddannelse? Skulle jeg have arbejdet mere – eller mindre – ved siden af studierne? Burde jeg være mere proaktiv i min jobsøgning?   

Pilen vender hurtigt indad, og man stiller spørgsmål til alt muligt i ens liv. 

Det bliver yderligere forstærket, når man er opvokset i en meget individualiseret tid:

”Så ligger det i luften, at det hele er dit ansvar. Du er succesen, når du lander et job – og fiaskoen, når det ikke lykkes. Reelt er der talrige andre ting og tilfældigheder, som kan spille ind. Men sådan føles det ikke,” uddyber Sabina Pultz. 

At bevare og opruste sin faglige identitet – f.eks. med kurser - og fokusere mere på familieliv, hobbies og andre sider af tilværelsen, er velkendte strategier til at få noget godt ud af en periode med ledighed. 

”De er bare ikke så tilgængelige for dimittender, som endnu ikke har så mange faglige erfaringer og andre ’voksenting’ i deres liv,” bemærker Sabina Pultz. 

Selvom oplevelsen af at være ledig kan være hård i det enkelte øjeblik, så kan dimittenderne med fordel forsøge at tænke i et længere perspektiv. For selvom de første, spæde skridt på arbejdsmarkedet kan være op ad bakke, så er de generelt meget lidt arbejdsløse. Det gælder både på kortere og langt sigt.