Spil bingo om OK25
Hvordan får man medlemmerne engageret i overenskomsten? Kirsten Hjelm Lund, kredsbestyrelsesmedlem i Finansforbundet i Danske Bank, har fået en idé, der kan bringe emnet tættere på den enkelte.

Det strammer til
”Men så udvikler spillet sig, da tillidsrepræsentantens mobil ringer. Det er fra forhandlingsdelegationen, som melder at ikke alle krav kan gå igennem.”
Derefter skal 10 af de 15 brikker afleveres, så hver spiller kun har fem brikker tilbage at gøre godt med.
”Så længe, man har 15 brikker, er det ikke så svært, alt kan prioriteres. Men derefter er det ikke så enkelt.”
Foreløbig er spillet testet blandt tillidsvalgte, og Kirsten Hjelm Lund har tilrettet det lidt og er nu klar til at sende det ud til interesserede tillidsvalgte og bruge det som et indslag, ved fx medlemsmøder.
Hun har udviklet spillet i både en kort og længere udgave, til print eller online, og også skrevet et talepapir til tillidsrepræsentanter, der skal styre spillet.
”Jeg er blevet inspireret af A-kasse bingo, som jeg deltog i hos FTFA sidste år. Det fungerede godt, fordi det bringer emnerne tæt på den enkelte og gør det lettere at have en holdning til tingene. På den måde bliver det også nemmere at sige højt, hvad man tænker om emnerne,” siger Kirsten Hjelm Lund.
Hun håber, at nogle af spillene vil resultere i citater, som skrives på bagsiden af spillepladerne. Citaterne fra medlemmerne vil kredsbestyrelsen så tage med sig til forhandlingerne og bruge i det rigtige spil om overenskomsten - som supplement til den viden, man allerede har indsamlet på forskellig vis.