Sådan tjekker du, om du bliver GPS-overvåget

Af Epinion-undersøgelsen står det klart, at modstanden mod placeringsovervågning er markant større end mod fx registrering af arbejdstid, trivselsdata eller performance.

37 procent af de adspurgte ved samtidig ikke, om deres arbejdsgiver registrerer, hvor de arbejder fra. Det stemmer overens med, at mange medarbejdere også udtrykker usikkerhed om både hvilke data, der bliver indsamlet, og hvad de bliver brugt til.

Kan være i strid med GDPR

Samir Maktabi har i mange år rådgivet banker, offentlige organisationer og store danske virksomheder om bl.a. opsætning af arbejdstelefoner.

Det er ifølge ham svært at vide, hvor mange arbejdspladser, der rent faktisk benytter sig af at tracke medarbejderne via GPS-data fra mobiltelefonerne.

Det står dog klart, at arbejdsgiveren skal have et sagligt formål og varsle medarbejdere om sådan en overvågning, siger han.

Et argument kan være, at man vil sikre en vis kontrol med, hvor folk arbejder fra. Det kunne være i forhold til hjemmearbejde eller om ansatte arbejder fra andre lande.

”Der kan selvfølgelig være fornuftige forklaringer. Men der findes også løsninger, hvor man kan sætte geografiske begrænsninger uden at krænke privatlivet. Det handler om at finde den rigtige balance,” siger Samir Maktabi.

Et af de mest almindelige argumenter, Samir Maktabi hører fra virksomheder, er, at de må tracke telefoner, fordi de selv har betalt for dem. Men det holder ikke.

“At en virksomhed ejer en telefon, betyder ikke, at den må alt. Mange tror, at de kan GPS-tracke, lægge politikker ned og læse apps – bare fordi de har udleveret mobilen. Det er forkert – og det kan være i strid med GDPR,” siger han.

Privat telefon eller teknisk opsætning?

Moderne mobiltelefoner har indbygget GPS, hvilket fx med en iPhone gør det muligt via Find My iPhone at lokalisere sin enhed. I princippet kan arbejdsgiveren gøre det samme – men kun for enheder, som arbejdergiveren har ejerskab over.  

Èn løsning er at købe sin egen private mobiltelefon og så slukke for arbejdstelefonen, når man ikke er på arbejde.

Men der er  også tekniske opsætninger, som arbejdsgiverne kan indføre, der beskytter medarbejdernes privatliv helt automatisk. Ifølge Samir Maktabi kan man forholdsvist nemt undersøge hos it-afdelingen, om det skulle være tilfældet.

De tekniske løsninger

Apple og Android, som de fleste får udleveret fra deres arbejde, gør det dog lidt forskelligt.

For Android gælder enkelt sagt, at hvis der er installeret en ’Work Profile’, så kan du roligt bevæge dig rundt, uden at din arbejdsgiver kan se det.

”Pointen med ’Work Profile’ er, at du opdeler telefonen i to adskilte områder: ét til arbejde og ét til privat brug. De to dele kan altså være fuldstændig adskilte, og din arbejdsgiver har kun adgang til den ene del,” forklarer Samir Maktabi.

Hos Apple er det lidt anderledes. Her er der ingen smart sikkerhedsfunktion, man kan slå til, der deler telefonen op i to. Men arbejdsgiveren kan stadig sikre, at den ikke kan tilgå en masse data, den egentlig ikke burde snage i.

Det kan it-afdelingen gøre ved at sætte enheder op med hjælp fra et såkaldt  MAM-system (Mobile Application Management). Her kan virksomheden kun styre enkelte apps – fx Outlook og Teams.

Risikerer adgang til følsomme oplysninger

Det er Samir Maktabis anbefaling, at virksomheder bruger de tekniske muligheder til at sikre medarbejdernes ret til privatliv.

”Virksomheder skal forstå, at de risikerer at få adgang til følsomme oplysninger – ikke blot GPS-data men om fx seksualitet, religion eller helbred – bare ved at se, hvilke apps en medarbejder har installeret. Det er et minefelt,” siger han og fortsætter:

”Jeg mener, at det er vigtigt, at virksomhederne melder klart ud til de ansatte, hvordan enhederne er sat op - netop fordi man også bør kere sig om deres privatliv. Ja, så er der lidt mere arbejde med at få styr på enhederne, men til gengæld opnås større tilfredshed blandt medarbejderne.”

I Finansforbundet mener næstformand Steen Lund Olsen, at det er vigtigt at bruge de teknologiske muligheder med omhu og omtanke. Han har også talt for mere åbenhed for at bevare den vigtige relation mellem ledelse og medarbejdere.

Læs mere om det her: ”Faktisk aner jeg ikke hvad min arbejdsgiver holder øje med”