Leder i Nationalbanken debuterer som sangskriver

29. sep. 2025

7 min

“Min sjæl”, “Vi var lykkelige”, “Efterårets blade”.

Sange fyldt med længsel og melankoli, hvor det poetiske råstof er hentet fra det inderste i sangeren og sangskriveren bag. En mand, der - til daglig - arbejder centralt placeret i Nationalbanken. Måske en noget usædvanlig kombination, siger Philip Sonne.

"Jeg er bevidst om, at det formentlig ikke er så tit, at en embedsmand i en bank springer ud som lyrisk sangskriver. I de flestes bevidsthed ligger de to professioner nok langt fra hinanden, men for mig er det vigtigt at give plads til det kreative. Det er en måde at blive mig selv på," siger han.

(Artiklen fortsætter efter boksen)

Hen over sommeren har Philip Sonne blandt andet spillet i Helsingør, Tilsvildeleje og Hillerød. Han håber, at debutalbummet kan føre flere koncerter med sig rundt om i landet. -Jeg bliver i hvert fald ikke mindre kreativ af at have et arbejde med fokus på det fornuftsbaserede, nærmere tværtimod, siger Philip Sonne, der er leder af strategi og udvikling i Nationalbanken og nu udkommer med sit første musikalbum.

Og i virkeligheden ligger de to professioner ikke så langt fra hinanden, som man skulle tro. Det vender vi tilbage til.

Rationelt og kreativt

Til daglig har Philip Sonne ansvar for et team af medarbejdere i Nationalbanken, der arbejder med strategi og udvikling. Det stringente og rationelle, der ligger i jobbet, er noget han værdsætter og ikke kan se sig selv foruden.

"Jeg nyder meget at være i kontakt med mit rationelle jeg. Det er den rolle, jeg giver mig hen til, når jeg er på arbejde, " siger han.

Men samtidig skal der være plads til sangskriveriet i hans liv, og han bruger dagligt op mod to timer på musikken. Her lader han det kreative og følelsesmæssige komme til udtryk.

"Selvfølgelig er der også kreativitet i mit arbejde, når et frø spirer og skal ende med at blive til et produkt – og de bedste arbejdsresultater bliver ofte til ved kreativ tænkning. Men det at være sangskriver har alligevel et andet udgangspunkt, fordi processen starter med følelser i en selv," siger Philip Sonne, der mener, at man skal give plads til det, der trænger sig på.

"Det, vi er disponeret for at lade os gribe af som mennesker, skal vi åbne for og invitere ind. Det gør noget godt for vores trivsel at omfavne vores egen mangfoldighed," siger han.

Kan være sårbart

Philip Sonne har spillet og komponeret siden han var helt ung, og sangtekster og musik flyder fra ham, når han er væk fra mødekalenderen og skærmen. For eksempel når han slentrer gennem Københavns brostensbelagte gader, går en tur i skoven eller sidder i toget på vej mod sit hjem i Vedbæk.

"Det, vi er disponeret for at lade os gribe af som mennesker, skal vi åbne for og invitere ind. Det gør noget godt for vores trivsel at omfavne vores egen mangfoldighed."

- Philip Sonne, albumaktuel og leder af strategi og udvikling i Nationalbanken

"Det kommer, når det ikke er planlagt, og altid uden for arbejdsrummet. Så skal jeg være klar til at notere ned," siger han.

Nu er noterne blevet til sange, der skal ud til offentligheden. ‘Vi var lykkelige' hedder albummet, som tager fat i “alt det vi føler, men sjældent siger højt,” som det hedder i præsentationen af musikken.

Nu siger Philip Sonne det så højt.

Hvordan føles det at lade sine inderste tanker og følelser komme ud, så alle kan lytte med?

"Selvfølgelig blotter man sig. Jeg har jo dyrket musikken i mange år, men det er nyt, at jeg udgiver det, og at jeg står ved det så tydeligt mod et publikum. Så i forhold til det møde betræder jeg nyt land. Det kan være sårbart, men jeg ser det som noget smukt, fordi musikken sigter mod, at vi møder hinanden i vores følelser."

Sange i skæbner

Philip Sonne henter inspiration til sangene fra kolleger eller medarbejdere, hvis historier har rørt ham. Men også fra sit eget levede liv med de afslutninger og overgange, livet byder på og den følelse af noget uigenkaldeligt - brudte forhold eller tab - som er en del af tilværelsen, og som kan skabe længsel og melankoli.

"Det kan være, når livet tager en ufravigelig kurs. Når vi bliver mindet om, at vi ikke kan vende tilbage, og at tiden ikke er evig. Vi er alle en omvandrende fortælling og bærer en skæbne i os, og når den finder sit udtryk, så ser jeg en sang," siger Philip Sonne, der oplever, at musikken bringer ham tættere på andre mennesker.

"Når jeg spiller for publikum, mærker jeg en form for sjæleligt fællesskab. Det søger jeg hen mod, fordi jeg synes, det er betydningsfuldt, så jeg er bestemt ikke bange for at spille for folk. Jeg vil rigtig gerne ud med musikken, fordi jeg tror, den kan skabe stemninger, hvor folk føler sig genkendt og føler, de har noget til fælles med mig og de andre der står der. "

Proces og kvalitet

Selvom Philip Sonne siger, at det jo “nok er lidt usædvanligt,” at en mand med hans baggrund springer ud som kunstner, så er der faktisk flere lighedspunkter mellem at arbejde i Nationalbanken og sende et gennemarbejdet musikalbum ud i verden.

Ligesom i musikken starter man på arbejdet med at have en idé, der skal blive til noget. Her skal man kunne samarbejde, lytte til andres synspunkter, bringe holdninger i spil og sammen forme det, der ender som et produkt, som han siger.

"Herefter skal der både på arbejdet og i musikken tegnes et forløb op: Hvem er involveret, hvordan får vi det planlagt, hvordan forbereder vi de involverede, hvad er målet og så videre. Der har det været en hjælp i musikken, at jeg er vant til at arbejde med strukturerede og målrettede processer. Og den tætte måde at samarbejde om musik har også inspireret mig i dialogen med mine daglige kollegaer," siger Philip Sonne.

Kvalitetskontrol og formidling er to andre discipliner fra bankverdenen, han har kunnet trække på.

Lyt til albummet

Du kan høre Philip Sonnes musik på:

Spotify

Instagram

Facebook

"I Nationalbanken har vi altid kvalitet for øje. Vores analyser skal være gennemarbejdede, og man skal kunne stole 100 procent på alle detaljer. Samtidig er vores produkter tiltænkt et publikum, så der er fokus på formidling. Man skal kunne bruge det til noget, det samme gør sig selvfølgelig gældende med musikken," siger han.

"Endelig har jeg været meget opmærksom på, at der skal være ordentlige vilkår. At være musiker er et job, og man skal respektere de involverede - nøjagtigt som på arbejdspladsen."

Ikke “den syngende chef”

Man kunne få den tanke, at 20 år som embedsmand i en bank ville mindske den kreative energi, men det forholder sig stik modsat. Stabiliteten i hverdagen og et godt job har været et godt afsæt for også at kunne lave musik. Samtidig har Philip Sonne kunnet hente inspiration på sin arbejdsplads.

"Som nævnt har jeg kollegaer, hvis historier har berørt mig så meget, at de er blevet til sange. Alle de ord og historier vi udveksler i hverdagen, er inspirerende. Det samme er det, at være en del af et fællesskab," siger han.

Han er ikke interesseret i at indtage rollen som ‘den syngende chef,’ men vil gerne holde sine to verdener adskilt.

" Det kan godt blive forvirrende og fjerne fokus fra min opgave, hvis musik og sang pludselig skal fylde på min arbejdsplads. Der kan også være nogle, der ikke ønsker at se mig i den rolle, og det kan ende med at blive en dårlig joke. Hver ting til sin tid, sådan har jeg det bedst."

Inklusion og rummelighed

Philip Sonne har dog taget en samtale med sin egen chef om sit musikprojekt, fordi han tænkte, at historien var tilpas usædvanlig til, at den kunne vække opsigt.

"Vi har haft en god dialog omkring det og tænker begge, at det også fortæller noget om en arbejdsplads, der lægger vægt på trivsel og værdien af at kunne være sig selv, uden at gemme sig bag en facade," siger Philip Sonne og fortsætter:

"I dag ser man heldigvis styrken i, at vi rummer forskellige kvaliteter som mennesker. Der er skabt større rummelighed og forståelse for, at vi ikke er ens, og at vi ikke skal gemme os, men kan møde op som dem vi er. "