Hørehandicappet fik gentagne afslag på job: Nu har hun fået erstatning

Er det okay, at arbejdsgiveren afviser en ansøger, fordi hun er døv?

Nej, er det nu slået fast i to sager, som Finansforbundet har ført for et medlem. I begge sager er der indgået et forlig, og medlemmet har fået henholdsvis 25.000 og 20.000 kroner i erstatning. 

Det pågældende medlem er døv og derfor beskyttet af reglerne i forskelsbehandlingsloven. Det betyder, at arbejdspladsen er forpligtet til at afsøge mulighederne for, om ansøgeren kan varetage jobbet, hvis vedkommende får nogle særlige hjælpemidler, som ikke er for dyre eller svære for arbejdsgiveren at skaffe.

”Ellers går man jo glip af en hel kategori af dygtige, veluddannede medarbejder, som måske bare lige mangler den lille smule i at være ligesom alle os andre,” forklarer Mette Bruun, der er juridisk konsulent i Finansforbundet og har ført sagerne for medlemmet.

Kun hvis jobbet ikke kan forenes med handicappet, eller det vil være en uforholdsmæssig stor økonomisk byrde at ansætte medarbejderen, kan et afslag være sagligt.

”En tømrer, der skal klatre rundt på en byggeplads, vil ikke skulle komme i betragtning til det job, hvis han eller hun sidder i kørestol. Den udfordring er det ikke muligt for en arbejdsgiver at planlægge sig ud af,” forklarer Mette Bruun.

Vil ikke acceptere urimeligt fravalgt

Derfor er hun holdt op med at nævne sit hørehandicap som det første, når hun søger job. 
I den ene af de to konkrete sager gik hun videre til en anden samtale, hvor hun i første omgang fik at vide, at hun var den eneste kandidat, arbejdsgiveren var gået videre med, og at hun skulle møde teamet. Der blev også spurgt, hvornår hun kunne starte. Hun troede derfor, at jobbet var hendes, og samtalen var rigtig positiv. Efterfølgende trak arbejdsgiveren dog i land, og begrundede det med, at der var noget med teamet, der ikke ville fungere, og at hun faktisk var for overkvalificeret til jobbet. 

”Jeg synes, at det lå lidt mellem linjerne, at det var fordi, jeg var døv,” forklarer medlemmet.

I den anden sag blev hun indkaldt til en samtale, der dog blev aflyst, da hun oplyste, at hun ville medbringe en tegnsprogstolk.

I begge tilfælde indgik arbejdsgiverne forlig, inden sagen blev indbragt for Ligebehandlingsnævnet. Men for medlemmet er det ikke pengene, der betyder noget.

”Jeg håber, at de lærer noget af det og ikke diskriminerer folk på den måde i fremtiden. Der er måske døve, der bare vil acceptere, at det kan være svært at finde at finde et job, men jeg ved, at jeg er dygtig og superkvalificeret. Den eneste forskel på mig og de andre er, at jeg ikke kan høre,” fortæller hun. 

Men kan du forstå, at det kan virke bøvlet og uoverskueligt for en arbejdsgiver at ansætte dig, hvis de kan ansætte en anden, der godt kan høre?

”Jeg har prøvet det så mange gange, og det er ikke uoverskueligt. Den eneste forskel er, at der sidder en ekstra person, som oversætter det, jeg siger,” forklarer hun og understreger, at der heller ikke er ekstra udgifter forbundet med at have hende ansat. 

”Jeg skal jo ikke have ekstra hjælpemidler. Tolken er betalt af kommunen, så det eneste, de skal sørge for, er til en kontorstol, så hun kan sidde ned,” lyder det.