EU udhuler lovgivning: Risikerer at koste job

Rapporteringslempelse for virksomheder under 1000 ansatte

I stedet for at fritage tusindvis af virksomheder i EU for bæredygtighedsrapportering burde man arbejde på en proportional rapporteringsstandard, der var mindre kompleks og mere relevant for virksomhederne.

”Det er ikke hensigtsmæssigt at sætte grænsen ved 1.000 ansatte, da mange mindre virksomheder selvfølgelig også kan have stor miljøpåvirkning,” siger Dorrit Brandt og fortsætter:

”Det risikerer at skabe blinde vinkler i hele værdikæden. For finanssektoren betyder det ringere adgang til valide data, dårligere mulighed for risikovurdering og en svækkelse af grundlaget for ansvarlige investeringer.”

Risikabel nedrivning af strukturer

Det, der begyndte som en tiltrængt oprydning, kan ende med en risikabel nedrivning af de strukturer, der netop skulle sikre ansvarlighed og grøn omstilling i erhvervslivet, forklarer Dorrit Brandt.

Hun advarer mod, at det kan underminere langvarigt arbejde med ESG, skabe uklarhed for investorer og medarbejdere og gøre det sværere for finanssektoren at træffe ansvarlige beslutninger.

”Det sender et uheldigt signal om, at investeringer i compliance og bæredygtighed kan være forgæves.”

EU står dermed overfor et vigtigt valg. Regulering skal ikke være unødvendigt kompleks, men den må heller ikke udhules til ukendelighed, opsummerer Dorrit Brandt.

”Bæredygtighedsrapportering er ikke en byrde, men et nødvendigt redskab i den grønne omstilling og en forudsætning for ansvarlig investering. Derfor bør omnibuspakken tænkes grundigt igennem, så Europas finansielle sektor fortsat har adgang til pålidelige ESG-data og virksomhederne og de ansatte har stabile og retfærdige rammer at navigere i.”

Når færre virksomheder omfattes, risikerer det dermed at ske på bekostning af job, klima og gennemsigtighed, vurderer Finansforbundet, der har sendt et høringssvar til Erhvervsministeriet. 

”Det er i udgangspunktet positivt, at EU ønsker at skære ned for bureaukratiet og komplekse regler,” siger Formand for Finansforbundet Dorrit Brandt.

”Men det, der er lagt på bordet, risikerer at føre til, at virksomheder vil nedprioritere ESG- og compliance-kompetencer. Det risikerer at betyde færre job, og at markedet mister vigtig ekspertise og fokus på bæredygtige tiltag,” fortsætter hun.

Tusindvis af EU-virksomheder fritages grøn rapportering

Det er Kommissionens overordnede mål at mindske de administrative byrder frem mod udløbet af denne mandatperiode.
De mål skal indfries ved bl.a. at forenkle de grønne love, og det gælder navnlig direktivet om virksomheders bæredygtighedsrapportering (CSRD), der blev vedtaget i juni 2022.

De første større børsnoterede virksomheder har allerede offentliggjort deres første årsrapporter efter de nye regler i 2025.

I al hast har Europa-Parlamentet fulgt Kommissionens forslag om i første omgang at både stoppe og udskyde implementeringen. Virksomheder, som skulle være begyndt at rapportere næste år eller i 2027, får nu yderligere to år, før de skal offentliggøre deres data. Det er ifølge Finansforbundet positivt, at mindre virksomheder får længere tid til at omstille sig i kombination med, at alle får færre rapporteringskrav.

Men Kommissionens indledende forslag til revidering er kritisabelt. I ét hug lægger revideringen nemlig op til at fritage 80 % af de virksomheder, der ellers var omfattet af bæredygtighedsrapporteringen.

”Mange danske virksomheder har allerede investeret betydeligt i systemer, kompetencer og processer til at leve op til CSRD. En udskydelse – eller usikkerhed om fremtidige krav – skaber frustration og risiko for, at investeringerne ikke kommer til deres ret. Det kan også føre til en unødvendig pause eller sågar tilbagerul af virksomhedernes ESG-udvikling,” siger Dorrit Brandt.

Inddragelse af lønmodtagerrepræsentanter

Som noget nyt introducerede CSRD i 2022 bl.a. en lovpligtig høring af medarbejderrepræsentanter – noget Finansforbundet har arbejdet for at få med. 

Medarbejderrepræsentanterne har nemlig øje for, hvad der er væsentligt og kan bidrage til en forenkling af hvad der skal rapporteres på, understreger Dorrit Brandt.   

Omfattende rapportering

Da EU vedtog CSRD blev langt flere virksomheder i EU underlagt en bæredygtighedsrapportering, der samtidig var langt mere omfattende end tidligere. De omfattede virksomheder (ca. 49.000 virksomheder mod tidligere 11.700) skulle nu forberede sig på bl.a. ca. 82 oplysningskrav og over 1.000 datapunkter for bæredygtighedsrapportering.

Den omfattende rapportering mener Kommissionen nu kun skal være forbeholdt store virksomheder - det vil sige virksomheder med over 1.000 ansatte samt en nettoomsætning på mere end 391 millioner kroner og/eller en balancesum på mere end 195 millioner kroner.

Udover at reducere kravene til bæredygtighedsrapportering, omfatter omnibuspakken også forenkling af due diligence i forbindelse med bæredygtighed, EU-taksonomi, CO2-grænsetilpasningsmekanismen, og europæiske investeringsprogrammer.

Forslaget er endnu ikke vedtaget, men skal nu behandles i en særlig hurtig procedure af Europa-Parlamentet og Ministerrådet og derefter implementeres i national lovgivning.