Ekspert: Vi skal tale mere om fyringer
Der er uvurderlig læring gemt i en fyring. Og selvom det for mange er et tabu, er vi nødt til at tale meget mere om fyringer, når de rammer, mener ledelsesrådgiver Elsebeth Hauge.
Langt at falde
Bogen handler både om frygten for at blive fyret, men også hvad der rent faktisk sker, når man ufrivilligt forlader en arbejdsplads.
Den er baseret på interview med 28 ledere, og selvom Elsebeth Hauge tager udgangspunkt i lederes oplevelse af en fyring, så mener hun, at mekanismerne vil gælde for de fleste.
”Man kan sagtens spejle sig i de her fortællinger, selvom man ikke er leder. At man gemmer sig væk, eller måske lyver lidt for sine omgivelser med en fortælling om, at man selv har taget beslutningen om at stoppe, gælder jo for mange andre end ledere,” siger hun.
Men der er også en særlig grund til at tage udgangspunkt i ledere.
”Ledere scorer højest på at have en sammenhæng mellem identitet og jobbet. Det er også ledere, der bruger flest timer på jobbet og dem, der finder mest mening i deres job. Og det betyder, at der er langt at falde, hvis man bliver fyret som leder,” forklarer Elsebeth Hauge.
Drop glansbilledet
Hun oplever ofte, at fyrede i LinkedIn-opslag eller ved middagsselskaber giver det indtryk, at de er hurtigt videre, nyder deres nyvundne frihed eller er i fuld gang med jobsøgningen.
Men kun få taler om de følelser, der ramte, da de fik beskeden, eller hvordan de har det mandag formiddag flere måneder senere, når der endnu ikke er et nyt job på tapetet, og alle andre er på arbejde.
”De fleste ledere, jeg har interviewet, er overraskede over, hvor hårdt en fyring rammer dem,” siger Elsebeth Hauge.
Og det bunder måske netop i, at man kun møder glansbilledet fra andre, der er gået igennem det samme.
Om Elsebeth Hauge
Elsebeth Hauge er forfatter, ledelsesrådgiver og debattør. Hun har 15 års ledelseserfaring fra blandt andet Undervisningsministeriet, Vestas og Aarhus Kommune. I 2020 udgav hun sin første bog "Lederskam", der omhandler de handlinger, egenskaber, følelser og tanker, som ledere ikke ønsker at andre skal få øje på. Elsebeth Hauge arbejder med ledergrupper, der ønsker at styrke relationer, samarbejde og kvaliteten til borgerne.
Bogen ”Lederskam i fyringer” udkom i november 2024.
Udstødt af flokken
Men hvorfor er det så tabubelagt at tale om, hvor hårdt en fyring kan ramme?
Elsebeth Hauge trækker tråde til psykologien og urgamle følelser.
”At blive udstødt af flokken er på mange måder næsten som at blive slået ihjel. Udstødelsen er skamfuld, og man føler sig inkompetent, forkert og uelsket. Man er det sårede syr på savannen så at sige, og det er enormt skrøbeligt at tale om,” forklarer hun.
Derfor forsøger mange måske med en lidt misforstået hensyntagen at passe på hinanden, når man taler med en kollega, en ven eller et familiemedlem om deres fyring.
”Man spørger måske om, hvilke job den fyrede har søgt, eller man giver et godt råd. Men i stedet kunne man jo spørge, hvordan vedkommende har det? Eller hvem de taler med det om,” siger hun og understreger, at hun ikke ligger inde med løsningen.
Men hun peger på, at nysgerrighed både på egne og andres følelser, når fyringen rammer, er vejen frem.
Derfor har hun formuleret en række spørgsmål, som man med fordel kan overveje at stille sig selv eller andre (se faktaboks).
Det kan du spørge fyrede om
Elsebeth Hauge har samlet en række spørgsmål, som du kan bruge, næste gang du taler med familie, venner eller bekendte, der er blevet fyret.
- Hvilke tanker havde du om din fyring, lige da du blev fyret?
- Hvilke tab oplevede du – både konkret og følelsesmæssigt?
- Hvem taler du med om, hvordan du har det?
- Hvad forestiller du dig, at andre i dit bredere netværk tænker om, at du er blevet fyret?
- Hvordan tror du, at din afskedigelse har indflydelse på din identitet?
- Skammer du dig over noget? Hvad og hvorfor?
- Hvilken indflydelse tror du, at din afskedigelse får på dig og din ledelse i dit næste job?
- Hvilke drømme og håb har du om dit fremtidige liv?
”Vi skal jo have trænet vores sprog for, hvordan vi kan tale sammen om det, der er skrøbeligt og sårbart, fordi det mindsker den ensomhed og forkerthed, en fyring afstedkommer. det er ikke af ond vilje, at vi ikke taler om det, men det handler om, at vi skal øve os i at gøre det.
Spørgsmålene kan være en hjælp til at få reflekterende og lærende samtaler i gang,” forklarer hun.
Derfor mener hun også, at der især er er budskab, man skal tage med sig, når man har læst bogen eller denne artikel.
”Det gør ondt at blive fyret, og det er noget, vi alle sammen skal blive bedre til at tale om,” lyder det.