Ekspert: Storrumskontorer er bedre end deres rygte

3,5 gange så mange forstyrrelser

Derfor er man nødt til at tænke kontorerne helt anderledes. 

”Det oprindelige storrumskontor er et udtryk for en industriel tankegang. Det handler om produktion, hvor du sætter dig ned, laver én ting, og så går du hjem igen. Sådan er det de færreste vidensmedarbejdere, der arbejder i dag,” siger Lene Becker Bang.

Og selvom nogen måske kan drømme sig tilbage til dengang, man havde sit eget enmandskontor, så er det heller ikke vejen frem, mener hun og fortæller om et eksperiment, Laika tidligere har lavet på en stor virksomhed. Her aftalte man at sætte kameraer op på ti partnerkontorer og med deres vidende filme al aktivitet i 14 dage.

Efterfølgende analyserede man båndene og kom frem til et overraskende resultat.

”De her folk blev forstyrret 3,5 gange så meget, som de selv troede de gjorde. Så den ro, folk tror, de har på et enmandskontor, er der ofte slet ikke – fordi der ikke er nogle klare aftaler om at man ikke må blive forstyrret der. Folk kommer ind, telefonen ringer og de bliver forstyrret hele tiden. Hvis du nu i stedet satte dig i en dertil indrettet fokuszone med dens klare retningslinjer om ’ingen forstyrrelse her’, så er der intet, der afbryder dit fokus,” forklarer Lene Becker Bang. 

Men handler det ikke bare om, at du og virksomheden tjener penge på at indrette kontorer?

”Vores mission i verden, altså vores ”why”, det er arbejdsglæde. Det er det, vi helt dedikeret arbejder for, både hos os selv og i de projekter, vi laver. Og vi kunne vel lige så godt tjene penge på at lave cellekontorer, hvis det var det, vi ville, men det er det bare ikke. Det tror vi ikke på, som vejen til det mål,” siger hun.

Dans hver mandag

Hun viser rundt på de forskellige etager i Laikas kontor. 0g det er tydeligt, at her praktiserer de, hvad de prædiker. Der er team-områder og stille-zoner, der er lette at finde og afkode fra hinanden – man kan eksempelvis gå efter farverne, der er ens på vægge, borde og stole. Der er telefonbokse, lokaler til Teams-møder, små mødelokaler med lænestole og et hvilerum, der indbyder til en lur på den dertil indrettede briks.

I et fællesrum snor en lang, hvid sofa sig gennem rummet. Her mødes medarbejderne hver dag klokken 12 og laver en fælles aktivitet, der kan være alt fra yoga til en fælles gåtur i området. 

”Lige nu danser vi eksempelvis lancier om mandagen,” fortæller Lene Becker Bang.

Et farvel til faste pladser?

Et aktivitetsbaseret kontor er ikke ensbetydende med, at de faste pladser nødvendigvis må lade livet, understreger Lene Becker Bang. 

”Vi ser ofte virkelig gode resultater i de projekter, hvor der er en blanding af faste og flydende pladser. Der kan være gode grunde til, at nogle medarbejdere skal have faste pladser,” siger hun og peger på, at nogle medarbejdere er bundet af en fysisk facilitet, mange skærme eller lignende. Hun fremhæver også, at eksempelvis neurodivergente ansatte i nogle tilfælde har det bedst med, at de sidder det samme sted hver dag.

Lene Becker Bang mener dog, at der generelt er for lidt nysgerrighed omkring, hvad de flydende pladser kan. Og i hendes optik skal vi væk fra den opfattelse, at det er en straf, når virksomhederne indfører dem.

”Udgangspunktet italesættes som, at det er noget, man ”gør” mod medarbejderne,” siger hun og forklarer, at det provokerer hende, når det ofte antydes, at det bare er en spareøvelse.

”Når jeg ser på mange af vores kunder, så har de selvfølgelig en bundlinje, og de vil gerne holde på de gode medarbejdere, men de vil virkelig også gerne skabe en god kultur. Og de vil gerne poste penge og krudt i at sørge for, at kontoret kommer til at være et sted, man føler, man hører til, og hvor man er glad for at være. Og så skal de have skudt i skoen, at det bare er for at spare penge,” siger hun.

Som det sidste mener hun også, at der er et oplagt bæredygtighedsperspektiv, som man er nødt til at forholde sig til.

”Den almindelige vidensmedarbejder er væk 6-8 uger om året med ferie, orlov og sygdomme. Og når vi så er på kontoret, så er der mange, der er væk fra deres plads i mange timer om dagen til blandt andet møder. Samtidig siger cirka 75 procent af vidensmedarbejdere, at de gerne arbejde hjemme en dag eller to om ugen.” 

”Når du har alt det lagt sammen, så kan jeg simpelthen ikke forstå, at man stadigvæk synes, at det er i orden, at man uden at være nysgerrig på alternativerne vil drifte jeg ved ikke hvor mange kvadratmeter, der skal bygges, opvarmes og vedligeholdes, blot for at undgå at ændre nogle vaner eller adfærd,” siger Lene Becker Bang.

Det kan du selv gøre

Men hvad nu, hvis man allerede sidder i et storrumskontor eller har flydende pladser, uden at kontoret er indrettet derefter?

Lene Becker Bang mener, at der er nogle lavthængende frugter, som man kan benytte sig af, hvis man vil have det til at fungere.

”Det kan være noget så simpelt som at få talt om, hvordan arbejder vi i vores afdelings område. Er vi mest larmende? Og så aftaler vi, at man selv har ansvaret for at gå, når man skal finde ro. Eller er vi fokuseret og fordybet, så der skal være stille i storrumskontoret, og så skal jeg gå når jeg skal larme? Bare at have den snak kan løse ret meget,” siger hun.

Derudover er et oplagt sted at starte hos ledelsen, påpeger indretningseksperten.

”Vi ser nogle gange en ledelse, der synes, at medarbejderne brokker sig for meget over støj, og imens sidder de selv inde på deres eget kontor, som i øvrigt står tomt, al den tid de ikke er på kontoret,” siger hun og opfordrer til, at ledelsen går forrest, selv rykker ud i det åbne og arbejder aktivitetsbaseret.

”Og så handler det om, at man som ledelse kigger sig omkring og siger, hvad er det for et sted, vi gerne vil være? Hvad er det, jeg vil have til at ske? Hvordan får vi rum til det fællessakb og den kultur, vi ønsker os. Og så skal man tage medarbejdernes bekymringer i en forandring alvorligt,” siger Lene Becker Bang og understreger samtidig, at det er en løbende proces at skabe og bo i det fleksible og varierede kontor, for arbejdsgange og behov ændrer sig konstant i vores omskiftelige verden.

”Det perfekte kontor eksisterer ikke. Det kontor, der er perfekt for alle medarbejdere alle årets dage, det findes ikke. Men en gennemtænkt, attraktiv og funktionel aktivitetsbaseret indretning kommer meget tæt på,” siger hun.