Ekspert: Hold din pause uden skam – det gør dig mere effektiv

Giv hjernen en pause – ellers tager den selv en

Sidste år udgav Pia Hauge bogen Pause Power, hvor hun afsøger pausens glemte kvaliteter med afsæt i hjerneforskning og pauseeksperimenter fra danske arbejdspladser.

Og i løbet af foråret tager hun rundt i landet for at fortælle Finansforbundets medlemmer, hvad der udgør en god pause, hvad man skal lave i sin pause, og hvornår på dagen den skal holdes.

Hendes budskab er, at vi har glemt det menneskelige og naturlige, som en pause er.

”Vi har måske bare skruet tempoet for meget op, droppet pauserne og troet, at vi kan løbe fra det ene Teams-møde til det andet. Men bare fordi teknikken kan, så betyder det ikke, at vores hjerne kan følge med, omstille sig og være skarp,” forklarer Pia Hauge. 

Tværtimod, mener hun.

”Hvis man ikke giver hjernen en pause, så tager den selv en, og så begynder du måske bare at sidde og zone ud til møderne, eller man begynder at tage dårlige beslutninger. Du bliver simpelthen bare skarpere og mere koncentreret, når du husker at holde pauser.”

Hjernen er på arbejde konstant

Det er ifølge Pia Hauge vigtigt at huske, at hjernen er et helt essentielt arbejdsredskab for blandt andet ansatte i den finansielle sektor. 

”Man bruger jo sit hoved hele tiden. Man skal skrive, man skal kode, man skal tage beslutninger, man skal lave budgetter, man skal planlægge, man skal skrive e-mails, man skal tale med kunderne, og alt det er krævende,” forklarer hun.

Og en af de bedste måder at holde hovedet og hjernen ved lige er ifølge Pia Hauge ved at give den jævnlige pauser, så den er klar til den næste opgave.

”Når du holder en pause, bliver du lige lidt skarpere. Du kommer tilbage på sporet. Og hvis man ikke holder små pauser i løbet af dagen, så akkumulerer man træthed, man akkumulerer stress, og man får en ringere funktionsevne, som dagen går,” forklarer hun.

Er det en pause, når jeg tjekker Aula eller Instagram?

Men er der så også dårlige pauser? Ja, mener Pia Hauge. 

For mange kan måske have en tendens til lige at få lidt private gøremål fra hånden i en pause. Tjekke e-boks eller Aula.

”Alle de her private, digitale gøremål er ikke nødvendigvis en god pause. De kan faktisk være mere trættende end arbejdet. Det kan være svært, irriterende og krævende at sidde med MitID og logge på alle mulige styrelser, tjekke selvangivelse eller hvad man nu skal,” forklarer hun.

Nogle vil måske også have en tendens til at finde telefonen frem og scrolle lidt på Instagram, LinkedIn eller andre sociale medier, når de skal have et afbræk fra arbejdet. 

Og det kan også være ok, forklarer Pia Hauge – men det kommer igen helt an på, hvem man er som person. 

”Som hovedregel gælder det, at hvis du ikke skal forholde dig til noget, og ikke oplever det som et krav at skulle forholde dig til det, du kigger på, så er det ok. Hvis du sidder ved en skranke og får skældud dagen lang over gebyrer og hvidvaskregler, så er det måske meget rart lige at kigge på noget pænt på Pinterest, når du holder pause,” siger hun.

Pia Hauge er også stor fortaler for, at man bruger sine hænder, når man holder pause.

”At lægge vasketøj sammen, at vaske op, gå en tur med hunden eller slå græs er rigtig gode hjernepauser. Man får adspredelse, man bruger sin krop, man udretter noget, og man kan bruge en stor del af sin opmærksomhed på det, så man ikke kan tænke på arbejde imens,” forklarer hun.

For de fleste er hverdagen på hjemmekontoret også mere flydende, så den tid, man måske sparer på transport og frokost, kan bruges på de ekstra, små pauser med praktisk arbejde.

Hold dine pauser med stolthed

Så selvom der selvfølgelig er regler for, hvor meget man må holde pause i løbet af en arbejdsdag, så mener Pia Hauge, at i praksis kan ingen være koncentreret i over fire timer, så om vi vil det eller ej, holder folk små pauser, når de er på arbejde. Derfor opfordrer hun til, at vi taler højt om det, så vi får en kultur for pauser på arbejdspladserne i stedet for at sidde med dårlig samvittighed og snige usynlige pauser ind.

”Der er ingen mennesker, der er 100 procent fokuserede fra morgen til aften, så jeg vil gerne slå et slag for, at vi indrømmer det, for ellers sidder folk og gemmer sig og foregiver at være travle, mens de kigger på YouTube under bordet,” siger hun.

Pia Hauge sammenligner det med frikvarteret i folkeskolen. Og selvom vi er blevet voksne, har vi altså stadig brug for et frikvarter i ny og næ. 

”Det er i alles interesse, at vi er åbne om det, og ligesom siger: ”Jeg holder pause, and I'm proud”. Og derfor går jeg lige ud og får frisk luft i 10 minutter i stedet for at sidde og sove foran computeren og forsøge at ligne en, der arbejder,” siger hun og forklarer, at man på den måde også sikrer, at der kan komme mere kvalitet i pauserne.

”På den måde kan vi komme tilbage efter pausen og være friske, skarpe, empatiske, ustressede og lave færre fejl.”