Efter 55½ år i Spar Nord stopper 73-årige Henrik: "Så skal man finde noget nyt, der giver mening"
"Jeg går på pension – og banken stopper også med at være sig selv. Det havde jeg jo ikke lige forestillet mig," siger nu pensionerede Henrik R. Knudsen.
Kreditkontoret som omdrejningspunkt
På et tidspunkt krydsede hans vej Lasse Nybys – nuværende administrerende direktør for Spar Nord. De arbejdede begge på kreditkontoret i bankens unge år, men hvor Lasse Nyby senere avancerede til toppen af organisationen, forblev Henrik Knudsen på kreditsiden, hvor han følte sig mest hjemme.
"Det var dér, jeg fandt min passion – at vurdere virksomheder og hjælpe dem med at realisere deres planer. Jeg har haft ansvaret for at bevilge store lån til virksomheder, været med til at overtage hoteller og virksomheder, når de skulle rekonstrueres og sælges," fortæller han.
Henrik Knudsen bladrer mentalt gennem de mange kreditsager, der har plantet sig i hans erindring.
Uden at vil nævne navne, er det især de sager, hvor udfaldet kunne være gået begge veje, som fylder mest – de tilfælde, hvor bevillingen langt fra var givet, hvis det blot havde været baseret på regnearkets konklusioner.
"Det har været enormt spændende. Jeg er især stolt af de svære sager, hvor vi – trods uenighed – gav en bevilling, der viste sig at være den rigtige beslutning," siger han.
En stolt sovjetrepublik
Da Henrik Knudsen begyndte i banken, toppede The Beatles hitlisterne, og månelandingen var stadig frisk i erindringen.
Han har arbejdet gennem oliekriser, kartoffelkure og finansbobler.
Alt imens har sektoren skiftet papirbilag og manuelle bogføringer ud med et digitalt og automatiseret systemlandskab, hvor regulering og compliance fylder mere end nogensinde
"I 1969 havde vi en bankbog og en maskine, der trykte beløbet ind. Skulle du hæve 100 kroner, blev det noteret på et bilag. Alt var fysisk," siger han.
Trods de mange forskellige it-systemer, som den garvede kreditkonsulent gennem årene har måtte finde rundt i, har det ikke voldt ham de store problemer.
"Jeg har altid taget nye systemer og processer, som de kom," siger han.
En enkelt gang kom han dog til at trykke på en knap under sit skrivebord – bare for at se, hvad det var. Det viste sig at være alarmen, der sendte politiet direkte til banken.
"Det gjorde jeg kun én gang," indskyder han.
Skal han pege på, hvad der har sat sit største præg i sektoren, er det mængden af regulering, som vi er vidner til i dag.
"Efter finanskrisen eksploderede compliance og dokumentationskravene. Det, der er opbygget i sektoren de seneste 10-20 år, ville enhver sovjetrepublik have været stolt af at indføre," siger han med et skævt smil.
En bank i opbrud
Mens Henrik Knudsen har truffet et aktivt valg om at stoppe, står mange af hans kolleger i en langt mere uvis situation.
Nykredit har budt 24,7 milliarder kroner for Spar Nord, og fusionen ventes gennemført i første halvår af 2025.
Hovedsædet flyttes til København, og selvom Spar Nord-brandet – i hvert fald for nu – bevares, er der allerede varslet jobnedlæggelser.
"Jeg har selv siddet på den anden side af bordet, når vi har overtaget andre banker. Jeg kender spillet. Der er uro, indtil man ved, hvem der bliver, og hvem der ikke gør."
"Det er selvfølgelig ikke en særlig sjov periode," siger Henrik Knudsen, der dog også er pragmatisk omkring forandringerne.
"Når det nu skal være, tror jeg faktisk, at Nykredit er et godt match. Det er en foreningsejet bank med en stærk profil - og vi er de bedste til at drive bank - så det giver mening."
Spar Nord gennem tiden
1824: Aalborg Bye og Omegns Sparekasse stiftes – Jyllands første pengeinstitut.
1967: Fusion med Landbosparekassen skaber Sparekassen Nordjylland.
1990: Sparekassen omdannes til en bank og børsnoteres.
2000: Navnet ændres til Spar Nord Bank.
2025: Nykredit opkøber Spar Nord for 24,7 mia. kr. – en ny æra begynder.
Fra tre til nul arbejdsdage – den glidende overgang
At stoppe fra den ene dag til den anden var ikke noget, Henrik Knudsen havde lyst til.
Han har set kolleger gå direkte fra fuldtidsarbejde til pension – og for nogle har det skifte været svært.
"Flere af dem var væk et halvt år senere. Det gjorde mig, helt ærligt, lidt nervøs," siger han.
Så 73-årige Henrik Knudsen, der i dag er begyndt pensionistlivet, er velforberedt.
De sidste tre år har han arbejdet tre dage om ugen under bankens seniorordning og har gradvist vænnet sig til at have mere tid.
Han har meldt sig som kasserer i en forening, afsat mere tid til golf og vil bruge mere tid i Østrig, hvor han og hans kone – der også arbejder i Spar Nord – står på ski og har en lejlighed.
For første gang i over et halvt århundrede har Henrik Knudsen nu ikke en arbejdsdag at se frem til. Det er ok, men der vil også være afsavn, erkender han.
"Det største savn bliver det sociale. Man er vant til at komme ind hver dag, tale med folk, have noget at give sig til. Det forsvinder fra den ene dag til den anden. Så skal man finde noget nyt, der giver mening."