Brandon overlevede masseskyderi: Nu har han et vigtigt budskab til danskerne

49 dræbte og 53 sårede 

Og det, Brandon Wolf netop har oplevet, er angrebet på Pulse, en natklub der især bliver frekventeret af homoseksuelle, den 12. juni 2016 i Orlando i den amerikanske stat Florida. Angrebet er et af de mest dødbringende i USA’s historie. En gerningsmand åbnede ild og sårede 53 og dræbte 49, heriblandt Brandon Wolfs bedste ven Drew og Drews kæreste Juan. Det han selv betegner som sin selvvalgte familie. 

Og selvom det er en svær historie at fortælle, er det vigtigt for Brandon Wolf at få den ud. 

”Hvis ingen fortalte historien om Drew og Juan, ville de for evigt bare være navne uden ansigt på en væg et sted. De ville blot være to mere på Amerikas lange liste over ofre for våbenvold,” siger han og tilføjer: 

”Det er også vigtigt for mig at fortælle, hvorfor Pulse betød noget, før skyderiet fandt sted, så man forstår alvoren af det, vi mistede den dag.” 

For som en sort, queer mand fra en lille by nær Portland i Oregon med ikke flere lyssignaler end de kunne tælles på en hånd og flere køer og får end indbyggere ledte Brandon Wolf gennem sin opvækst ledt efter et sted at høre til. Et sted hvor han ikke følte sig som en fremmed og konstant skulle lægge bånd på sig selv for ikke at skille sig ud fra flertallet. 

Det fandt han, da han flyttede til Orlando blandt andet på natklubben Pulse. 

”Det var et af de første steder, hvor jeg nogensinde holdt en, jeg var forelsket i, i hånden uden først at kigge mig over skulderen. Det var et af de første steder, hvor jeg turde tage de strammeste jeans på eller de korteste shorts uden at være bange for, hvad nogen måske ville kalde mig. Pulse var netop det for så mange mennesker. Det var tryghed. Det var tilhørsforhold. Det var normalt,” fortæller han. 

Gør noget på din arbejdsplads 

Alt det ændrede sig den juninat i 2016. Og det blev også startskuddet til Brandon Wolfs engagement i LGBTQ+-bevægelsen og kampen mod anti-LGBTQ+-tiltag fra den amerikanske regering. 

Men hvad har det med os i Danmark at gøre, tænker du måske. Ret meget, lyder det fra Brandon Wolf. For der er rent faktisk noget, du kan gøre. Og det handler om ikke at opgive kampen for lighed. For selvom Danmark umiddelbart kan synes som en fredelig oase i en konfliktfyldt verden, så er der stadig meget at gøre, mener Brandon Wolf. 

”Sandheden er, at så længe der findes et par, som ikke føler sig trygge ved at holde hinanden i hånden i et bestemt kvarter, er der stadig arbejde at gøre. Så længe der er et barn i en provinsby, der spekulerer på, om de nogensinde får chancen for at føle sig normale, er der arbejde at gøre,” siger han. 

Og en del af det arbejde kan gøres på arbejdspladserne, forklarer han. 

Først og fremmest opfordrer han til, at man deltager i de ERG-grupper, der findes på mange arbejdspladser.  

”Vær en del af den samtale, fordi det giver LGBTQ+-personer mulighed for at dele deres historier, for at dele de udfordringer, de står overfor, som måske er unikke – og forhåbentlig kan være med til at ændre politikker på virksomhederne.” 

Derudover kan man sørge for hver dag at være en aktiv allieret. 

”Vi kan være det kontor, hvor man kan komme og være helt sig selv. Vi kan være chefen eller kollegaen, der fejrer andres autenticitet, så de bringer al deres kreativitet og produktivitet med på arbejde. Vi kan være et trygt sted, hvor folk kan tale om deres partner og bringe alle deres livserfaringer med til bordet,” siger Brandon Wolf. 

Og så opfordrer han til at være det, han betegner som ”modig nysgerrig”. Det er nemlig nemt at være nysgerrig på ting, man allerede kender til, mener han. 

”Jeg er altid nysgerrig på en ny is-smag, fordi jeg allerede elsker is. Det er svært at være nysgerrig på ting, man ikke er sikker på, som efterlader én med flere spørgsmål end svar, som udfordrer ens forudindtagede forestillinger om, hvordan verden hænger sammen – det er de ting, vi skal turde være modigt nysgerrige på.” 

Også virksomhederne kan gøre noget, lyder det fra Brandon Wolf.  

”Folk tilbringer meget tid på arbejdet. Og forestil dig, hvor udfordrende det er at tilbringe så meget tid på 
en arbejdsplads, hvis man hele tiden skal tænke over, hvad man er nødt til at skjule ved sig selv for at beholde sit job, få en forfremmelse eller undgå, at ens karriere bliver afbrudt,” siger han. 

Og det er ikke nok bare at deltage i Pride og ændre sit logo til regnbuefarver, mener han. 

”Virksomheder kan støtte deres medarbejdere ved at have inkluderende politikker – og så stå ved dem og give dem reel betydning. Selv når de politiske vinde vender, selv når den mest magtfulde person i verden råber op om at trække diversitetstiltag tilbage, så skal man holde fast i sine værdier. Det sender et signal til medarbejderne om, at det er alvor, og at de vil være trygge og blive respekteret på arbejdspladsen,” slår han fast. 

Løftet til Drew 

For Brandon Wolf selv startede kampen seks dage efter angrebet til Drews begravelse.  

I bilen på vej til kirken ryster hans hænder så voldsomt, at han næsten ikke kan holde på kuglepennen, mens han prøver at skrive de sidste ord i en mindetale for Drew.  

Han er en af dem, der bærer kisten ud af kirken, og mens han går ned ad kirkegulvet, holder han krampagtigt fast i håndtaget, fordi han ikke vil give slip på sin bedste ven, før han har fundet de rigtige ord til at sige farvel. 

Lige inden de træder ud af kirken, giver han derfor Drew et løfte. 

”Jeg lovede ham, at jeg aldrig ville stoppe med at kæmpe for en verden, som han ville være stolt af,” siger han og understreger, at det i virkeligheden slet ikke handler om Drew. 

”For en verden, han ville være stolt af, er en verden for os alle. Det er en verden, hvor hver eneste ung ved, at de er elsket, værdsat og accepteret. Det er en verden, hvor hvert eneste menneske bliver behandlet med værdighed og respekt. Hvor hver eneste familie får en chance for at kæmpe. Det er en verden, som ikke bare er mulig – jeg tror, den er uundgåelig. Det vil kræve, at vi kæmper sammen. Vi må ikke opgive hinanden. Vi må ikke opgive kampen for lighed.”